Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minearbejdere i Polen savnes efter jordskælv

Et jordskælv har ramt dybt nede i en kulmine i det sydlige Polen. Fem arbejdere er meldt savnet.

Familier til de savnede minearbejdere i det sydlige Polen venter på nyt om deres kære ved indgangen til minen. Der er psykologer til stede. Scanpix/Rafal Klimkiewicz
Familier til de savnede minearbejdere i det sydlige Polen venter på nyt om deres kære ved indgangen til minen. Der er psykologer til stede. Scanpix/Rafal Klimkiewicz

Fem minearbejdere i Polen savnes, efter at et jordskælv har ramt det område, hvor deres kulmine ligger i den sydlige del af Polen.

Oprindeligt var syv minearbejdere savnet, men to er fundet. De er i live, men bevidstløse, skriver Polens statslige nyhedsbureau PAP.

Minen ejes af JSW, som er den største kulproducent i EU.

Kulminen hedder Borynia-Zofiowka. Ifølge Polens statslige minekontor, WUG, ramte jordskælvet med en størrelse på 3,4 klokken 10.58 i 900 meters dybde.

Flere redningshold arbejder på at finde de savnede arbejdere, men operationen har svære vilkår på grund af meget metan i luften.

Midt på eftermiddagen sagde en JSW-talskvinde til PAP, at redningshold iført iltmasker er på vej til det sted, hvor de savnede menes at være.

Det er ikke første gang, Borynia-Zofiowka-kulminen i det sydlige Polen oplever ulykker. I 2008 blev fire minearbejdere dræbt og 23 såret ved en gaseksplosion.
Det er ikke første gang, Borynia-Zofiowka-kulminen i det sydlige Polen oplever ulykker. I 2008 blev fire minearbejdere dræbt og 23 såret ved en gaseksplosion.

Men afstanden til stedet er 1,3 kilometer i tunneler nede i minen.

Talskvinden Katarzyna Jablonska-Bajer tilføjer, at redningsholdene må frem til stedet, før de kan afgøre, om iltforsyningen til området er intakt eller ej.

Kommunikationslinjerne til området blev beskadiget af skælvet.

Ifølge Pap er jordskælvet det kraftigste, der nogensinde er registreret i minen. Det er dog ikke det kraftigste, som er registreret i mineområdet i det sydlige Polen.

Der arbejdede omkring 250 mennesker nede i minen, da skælvet indtraf.

De fem minearbejdere, som er savnet, var en del af et hold på 11, der var i gang med at bore en ny tunnel.

Det lykkedes fire af dem at komme væk, og to er så fundet senere.

PAP fortæller, at familierne til de savnede har samlet sig ved minen. De får hjælp af psykologer.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.