Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minearbejdere finder gigantisk diamant i Sierra Leone

Et mineselskab har fundet en diamant på næsten 100 gram. Stenen skal på auktion, men værdien er endnu ukendt.

Arkivfoto. Pink diamant ved Christie's auktion in Geneve, Switzerland, 08 November 2017.
Arkivfoto. Pink diamant ved Christie's auktion in Geneve, Switzerland, 08 November 2017.

Freetown. En usædvanlig stor diamant er fundet i det vestafrikanske land Sierra Leone. Diamanten er på 476 karat.

Ifølge eksperter er det den 29. største diamant, der nogensinde er fundet. Det er endnu uvist, hvor meget den store ædelsten er værd.

Det usædvanlige fund er gjort i provinsen Kono i den østlige del af landet. Det var i samme region, at der for otte måneder siden blev gravet en endnu større diamant frem.

Og der er tilsyneladende meget mere at komme efter i Kono, mener Sahr Wonday, der er generaldirektør for Sierra Leones statslige mineralagentur.

»Det er en bemærkelsesværdig indikation på potentialet for mineraler (i området, red.),« siger han.

Diamanten blev fundet af selskabet Meya Mining.

Sahr Wonday oplyser, at mineselskabet har fået tilladelse fra regeringen til at eksportere diamanten og sælge den på en international auktion.

I oktober meddelte Sierra Leone, at det planlægger at sælge en diamant på 709 karat på en auktion i New York i december. Diamanten, der blev fundet i marts i år, er blandt de 10-15 største, der er fundet globalt.

Værdien af en diamant, der anses for at være kongen af ædelsten, fastsættes ud fra fire hovedkriterier: Vægt, som angives i karat, farve, renhed og slibning.

En karat svarer til 0,2 gram. Dermed vejer diamanten på 476 karat 95,2 gram.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.