Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mindst ti dræbt og 150 såret i indisk togulykke

Ifølge en rapport fra 2012 dør næsten 15.000 i togulykker i Indien hvert år. Lørdag er mindst ti dræbt.

Lokale leder efter overlevende i de ødelagte togvogne. Lørdag kørte et eksprestog af skinnerne nær byen Khatauli in den indiske stat Uttar Pradesh.  / AFP PHOTO / -
Lokale leder efter overlevende i de ødelagte togvogne. Lørdag kørte et eksprestog af skinnerne nær byen Khatauli in den indiske stat Uttar Pradesh.  / AFP PHOTO / -

En togulykke i den indiske delstat Uttar Pradesh har kostet 23 personer livet og såret 64, oplyser en talsmand for myndighederne.

- Rednings- og hjælpeoperationer fortsætter, tilføjer talsmand G. S. Priyadarshi.

Ulykken, der fandt sted lørdag eftermiddag nær Muzaffarnagar omkring 130 kilometer nord for New Delhi, skete, da et eksprestog kørte af sporet.

Billeder viser adskillige togvogne, der ligger oven på hinanden.

Imens kan folk ses lede efter sårede.

- Vi forsøger at få de indespærrede personer ud fra vognene, siger Jitender Kumar, der er seniorpolitibetjent.

En anden talsmand fra beredskabet siger, at metalskærere og kraner bliver brugt i forsøget på at nå ind i de ødelagte togvogne.

- Snesevis af personer er blevet sikkert evakueret fra vognene. Nogle lig er desuden blev bjærget, siger Naresh Kumar fra akutberedskabet.

De nationale myndigheder har sendt nødhjælpshold af sted for at hjælpe.

- Vi har mobiliseret alle vores ressourcer for at tilbyde den bedste nødhjælp og redningsindsats på nuværende tidspunkt, siger Anil Saxena, der er talsmand for jernbanerne.

Toget var taget af sted fra den østlige by Puri torsdag aften. Efter planen skulle det være ankommet til den nordlige by Haridwar, der er hellig blandt hinduer, søndag.

Indiens jernbaner er stadig den mest brugte transportform i forbindelse med lange rejser i det store land. Men jernbanenettet er dårligt finansieret, og dødsulykker sker ofte.

For lidt under et år siden, døde 146 personer i en lignende togulykke i Uttar Pradesh.

En redegørelse fra 2012 konkluderede, at næsten 15.000 personer dør hvert år på de indiske jernbaner. Og den beskrev det årlige tab af liv som en massakre.

Indiens premierminister, Narendra Modi, har i et tweet udtrykt sin sympati med familierne til de dræbte.

Modis regering har lovet at investere 870 milliarder kroner over fem år i moderniseringen af landets jernbaner.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.