Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mindst ni arbejdere er dræbt i brokollaps i Colombia

En hængebro, som skulle være en del af en motorvej, er styrtet delvist sammen i den centrale del af Colombia.

Mellem 20 og 30 arbejdere befandt sig på broen, da en del af konstruktionen pludselig styrtede sammen. Mindst ni omkom i ulykken. Broen ligger nær byen Guayabetal i den centrale del af Colombia. Scanpix/Raul Arboleda
Mellem 20 og 30 arbejdere befandt sig på broen, da en del af konstruktionen pludselig styrtede sammen. Mindst ni omkom i ulykken. Broen ligger nær byen Guayabetal i den centrale del af Colombia. Scanpix/Raul Arboleda

Bogota. Mindst ni bygningsarbejdere er omkommet i Colombia, da en endnu ikke færdigbygget bro mandag styrtede delvist sammen.

Mindst fem andre arbejdere er kommet til skade i ulykken.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

CNN Español citerer civilforsvaret i Colombia for, at der er mindst ti dræbte.

Mellem 20 og 30 personer befandt sig på broen, da ulykken skete midt på dagen lokal tid, skriver avisen El Tiempo.

Broen skulle være en del af en motorvej, der forbinder hovedstaden Bogota med byen Villavicencio.

Ifølge billeder på CNN's hjemmeside er der tale om en hængebro, hvor vejbanerne er ophængt i kabler.

Cirka halvdelen af konstruktionen ser ud til at være styrtet ned i en kløft.

Årsagen til sammenstyrtningen er ved at blive undersøgt, oplyser Reinaldo Romero, der er chef for katastrofeberedskabet i provinsen Meta, til Reuters.

Broen ligger nær byen Guayabetal i den centrale del af Colombia.

Colombias transportminister, German Cardona, besigtigede få timer efter ulykken omfanget af skaderne fra luften, hvorefter han talte med redningsmandskabet på jorden, skriver Reuters.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.