Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mindst 44 civile dræbt ved luftangreb i Syrien

Overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder beskriver luftangrebene som massakrer.

Mindst 44 civile er blevet dræbt ved luftangreb mod to markedspladser i det nordvestlige Syrien, som kontrolleres af oppositionen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den syriske regering er mistænkt for at stå bag flyangrebene, men de kan ifølge Reuters også været udført af russiske krigsfly.

Det ene angreb var rettet mod et frugt- og grøntsagsmarked i provinsen Idlib, hvor 37 civile blev dræbt.

Yderligere syv blev dræbt ved et luftangreb mod et fiskemarked i den nærliggende by Kafranbel.

Dusinvis af personer blev såret ved angrebene.

Lederne af den syriske oppositions delegation forlod tirsdag den schweiziske by Genève, hvor gruppen har suspenderet dens formelle deltagelse i fredsforhandlingerne.

Koordinatoren af den vigtigste del af oppositionen i Den Høje Forhandlingskomité, Riad Hijab, beskylder Syriens regeringshær og Rusland for gentagne krænkelser af våbenhvilen.

Komiteen kræver fremdrift på løfterne i en allerede vedtaget FN-resolution og reel forhandlingsvilje fra det syriske styre, før den vil genoptage processen.

- Jeg rejser i dag sammen med nogle af mine kolleger fra forhandlingskomiteen. Nogle tog af sted i går, og andre er taget af sted i de kommende dage frem til fredag, siger han.

Nogle oppositionspolitikere bliver tilbage i Genève og vil sammen med mandskab fra FN deltage i workshops om den humanitær krise, som er en følge af krigen.

Det syriske regimes chefforhandler, Bashar Jaafari, siger tirsdag til den libanesiske tv-kanal Maydeen, at præsident Bashar al-Assads fremtid er ikke til forhandling under fredsforhandlingerne i Genève.

I stedet er målet for styret at få en udvidet regering med Assad i spidsen på plads.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.