Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mindst 30 meldes dræbt i nye angreb i Syrien

Både regeringsstyrker og oprørere bringer Syriens otte uger gamle våbenhvile i fare med nye angreb.

Mindst 30 civile meldes lørdag dræbt i nye angreb rundt om i Syrien, hvor både oprørsgrupper og det syriske styre fortsatte bombardementerne.

I storbyen Aleppo i det nordlige Syrien blev 12 civile dræbt i et luftangreb, siger en lokal kilde inden for civilforsvaret.

Det statslige nyhedsbureau Sana skriver derimod, at tre er dræbt og 17 såret i en oprørsgruppes bombardement af de dele af Aleppo, der er under regimets kontrol.

I byen Douma øst for hovedstaden Damaskus blev 13 andre dræbt, da byen blev udsat for et bombardement, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, som følger situationen i landet fra et kontor i England.

Douma er under oprørernes kontrol.

Yderligere to mænd meldes dræbt af den syriske hærs luftangreb mod byen Talbisseh i den centrale del af Homs-provinsen.

Det er anden dag i træk, at der er meldinger om et blodigt angreb mod Aleppo. Fredag blev 25 civile dræbt og 40 såret under luftangreb.

- Våbenhvilen sluttede, da den første bombe ramte byen, siger Muhammad Mashhad, som er frivillig i byens civilforsvar.

- Regimet har optrappet sine luftangreb til omkring 20 om dagen, tilføjer han.

Voldsbølgen i Syrien betyder, at den otte uger gamle våbenhvile i realiteten er kollapset, siger lederen af Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Våbenhvilen, som er kommet i stand med hjælp fra USA og Rusland, har skabt håb om, at det kunne lykkes parterne at nærme sig hinanden under de igangværende fredsforhandlinger i den schweiziske by Genève.

Men forhandlingerne, der efter planen skal fortsætte til onsdag, lider voldsomt under, at Syriens største oppositionsgruppe i denne uge formelt trak sig.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.