Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mindst 12 mennesker bekræftes døde i Florida efter Irma

I alt har Irma dræbt 60 mennesker, heraf 17 i USA. Orkanen har ødelagt en fjerdedel af husene i Florida Keys.

Florida Keys var det første sted, Irma gik i land i USA som en kategori 4-orkan, og området blev ramt meget hårdt af det voldsomme uvejr.
Florida Keys var det første sted, Irma gik i land i USA som en kategori 4-orkan, og området blev ramt meget hårdt af det voldsomme uvejr.

Dødstallet i den amerikanske delstat Florida efter orkanen Irmas hærgen er nu oppe på mindst 12.

Det oplyser talsmand for beredskabsmyndighederne i Florida Alberto Moscoso tirsdag lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

»I øjeblikket er antallet af bekræftede dødsfald, der kan relateres til orkanen Irma, 12,« siger han.

Dermed har Irma dræbt i alt 17 mennesker i USA.

Strømafbrydelser i Florida, der også er kendt som solskinsstaten, har ramt næsten fem millioner hjem, organisationer og virksomheder - blandt dem benzinstationer, som har brug for elektricitet for at holde pumperne i gang.

To dage efter at Irma gik i land i det sydlige Florida, var evakuerede beboere i stand til at vende tilbage til øgruppen Florida Keys tirsdag.

Synet, der mødte dem, var nedslående.

De første vurderinger er ifølge USA's nationale katastrofeberedskab (Fema), at Irma har ødelagt en fjerdedel af husene i Florida Keys. 65 procent af husene i området har desuden lidt store skader.

»Stort set hvert eneste hus i Keys er blevet berørt på en eller anden måde,« siger chefen for Fema, Brock Long, på en pressekonference tirsdag.

Florida Keys var det første sted, Irma gik i land i USA som en kategori 4-orkan.

»Jeg har ikke længere noget hus, og jeg har intet arbejde. Jeg har ingenting,« siger 50-årige Mercedes Lopez til nyhedsbureauet Reuters.

Han flygtede sammen med sin familie fra byen Marathon nord for Florida Keys i fredags og vendte tilbage tirsdag, blot for at finde ud af at både hans hjem og den benzintank, hvor han arbejdede, er jævnet med jorden.

»Vi har ingenting at vende hjem til,« siger han.

Efter at orkanen havde ramt Florida Keys, bevægede den sig ud over vandet igen, hvorefter den jævnede store dele af øen Saint Martin med jorden.

Det voldsomme uvejr og de efterfølgende oversvømmelser har ifølge Reuters kostet mindst 60 mennesker livet, heraf 17 i de amerikanske stater Florida, Georgia og South Carolina og 43 i Caribien.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.