Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Min første tanke var: Det er min bror. Hvorfor hænger han der«

Amerikanske betjente bruger fotos af seks sorte mænd som målskiver, og det illustrerer den skæve perception: at politiet er hvidt, og kriminaliteten sort, lyder det fra kritikere.

Valerie Deant genkendte sin bror Woody (nederst i midten), da hun og hendes folk overtog en skydebane i Florida efter en gruppe af politiets skarpskytter, som havde brugt billederne af de unge mænd som skydeskiver. Sagen er en seneste knude til racebålet efter måneders massive demonstrationer mange steder i USA i kølvandet på sidste års politidrab på Michael Brown i Ferguson, Erik Garner i New York og en række andre unge sorte mænd.  
Valerie Deant genkendte sin bror Woody (nederst i midten), da hun og hendes folk overtog en skydebane i Florida efter en gruppe af politiets skarpskytter, som havde brugt billederne af de unge mænd som skydeskiver. Sagen er en seneste knude til racebålet efter måneders massive demonstrationer mange steder i USA i kølvandet på sidste års politidrab på Michael Brown i Ferguson, Erik Garner i New York og en række andre unge sorte mænd.  

SANTA FE: Billedet af Woody Deant hang på væggen, og hvis han selv kunne vælge, ville han formentlig ikke vælge det billede. Han virkede modløs og skummel, og det lignede, hvad det også var – et ældre anholdelsesbillede.

Bedre blev det ikke af, at han havde et skudhul midt i panden og et andet i højre øje.

Det var det billede, som mødte Valerie Deant, da hun for nylig kom ind på en skydebane i det sydlige Florida. Hun er sergent i Floridas nationalgarde, og hun og hendes folk kom ind på en skydebane, som umiddelbart forinden havde været brugt af skarpskytterne fra North Miami Beach.

Betjentene havde ikke bare skudt til måls efter skiver eller silhouetter, nej, de havde skudt til måls efter seks billeder fra deres database. Og de seks var alle yngre mænd, de var alle tidligere anholdte, de var alle sorte, og én af dem var Valerie Deants bror, Woody.

»Min første tanke var: Det er min bror. Hvorfor hænger han der. Hvorfor har de skudt ham,« fortalte hun til NBCs lokale TV-station. »Så brød jeg sammen. Jeg begyndte at græde.«

Sort vs. hvid

De andre soldater var også oprevede, og sagen blev hurtigt til en politisk sag. Den lokale politichef sagde, at det var »uheldigt«, at hans folk havde udvalgt seks sorte mænd til målskydning, men at det var en »tilfældighed«. Men det formildede ikke Woody Deant, og som han sagde til NBC:

»Jeg begik noget rod for 15 år siden, men jeg er en anden mand i dag. Jeg har en familie, jeg har et godt arbejde, men hvad sker der, hvis en betjent fra North Miami Beach møder mig på gaden? Hvilke tanker flyver så gennem hovedet på ham, efter han har skudt til måls efter mit billede?«

Det er muligt, at politichefen taler sandt, og at fotovalget vitterligt er en tilfældighed, men den slags tilfældigheder er forholdsvis sigende. 2014 var et annus horribilis for amerikansk politi med bl.a. drabene på Michael Brown i Ferguson og Erik Garner i New York, med massive demonstrationer og fortsat politisk tumult, og et af problemerne er et politi, som er relativt hvidt, og en perception af kriminalitet, som er overvejende sort.

Sociologer har i The New York Times foretaget en gennemgang af amerikanske politidistrikter, og den viste, at 400 af dem er meget hvidere end deres lokalsamfund.

Skæv fordeling

Typisk er der tale om mellemstore distrikter i forstæderne, og et eksempel er Maple Heights ved Cleveland. To tredjedele af befolkningen er sort, mens kun to ud af 35 betjente er sorte. Det samme i føromtalte Ferguson. Byen er 67 pct. sort, men kun fem pct. af politistyrken er sort, og selv i New York er fordelingen skæv. Byen er 33 pct. hvid, men hvide udgør 51 pct. af politistyrken. Sorte udgør 26 pct. af befolkningen, men kun 16 pct. af styrken, skriver New York Review of Books.

Den slags kommer til udtryk i opfattelsen af kriminalitet. Siden 2002 er fem millioner mennesker i New York blevet stoppet og kropsvisiteret på gaden, og i 2013 var 56 pct. af dem sorte, 29 pct. latino, og 11 pct. hvide.

Disse »tilfældigheder« rammer ikke kun kriminelle. Over 90 pct. af de kropsvisiterede i New York var uskyldige, og Reuters talte i sidste måned med 25 sorte politibetjente i New York, og 24 af dem sagde, at de i civil var blevet udsat for chikane og race-profilering af andre betjente. De sorte betjente sagde, at de i civil »var blevet vinket til siden uden grund og havde fået hovedet slået mod bilen, de havde fået stukket pistoler op i ansigtet, de var blevet smidt ind i salatfadet, og de blev stoppet og kropsvisiteret, mens de var ude at handle.«

Når de sorte betjente klagede, fik de at vide, at den slags kunne koste dem forfremmelse.

Så hvad er løsningen? Den er selvfølgelig mere end blot at ansætte flere minoritetsbetjente, men det er en begyndelse, siger kritikere, og politichefer fra etnisk mere repræsentative distrikter siger til New York Times, at det begynder med en beslutning om, at det er nødvendigt at ansætte sorte og latino-betjente, og så må de traditionelle ansættelseskriterier vige. Hvis der er sådan en vilje, vil løsningerne også komme.

Hul i politichefen

I North Miami Beach er sagen om de seks sorte mænd endt med et stormfuldt byrådsmøde, hvor politikerne endte med at forbyde brugen af rigtige billeder som målskiver, og det lokale politidistrikt har nu tegnet kontrakt med et selskab, som sælger anonymiserede skydeskiver. Politichefen blev bl.a. overbevist af, at nogle demonstranter viste billeder af ham med skudhuller gennem hovedet. »Det er ikke en rar fornemmelse. Det ved jeg nu,« sagde han til NBC TV.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.