Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Millioner samles for at se sjælden solformørkelse i USA

I et snævert bælte fra Oregon til South Carolina samles millioner af amerikanere for at se solformørkelse.

Millioner af amerikanere er mandag stimlet sammen i et snævert bælte, der strækker sig på tværs af landet fra delstaten Oregon til South Carolina for at se en solformørkelse.

Mandag klokken 10.16 lokal tid vil månen blokere for solen i et par minutter i det nordvestlige USA, hvorefter fænomenet bevæger sig mod øst.

Det er første gang i 99 år, at en total solformørkelse vil være synlig fra kyst til kyst.

Og interessen for solformørkelsen er enorm i Guds eget land.

Således har planetarier og museer for længst meldt udsolgt af særlige "solformørkelsesbriller".

Med omkring 200 millioner amerikanere, der alle befinder sig mindre end en dagsrejse fra bæltet, hvorfra solformørkelsen kan ses, er mange parker og byer blevet fyldt til bristepunktet med tilrejsende entusiaster.

På de amerikanske motorveje bliver bilister advaret om mandagens solformørkelse.

Det forventes, at mandagens solformørkelse bliver den mest observerede, mest studerede og mest fotograferede solformørkelse nogensinde.

En park i byen Salem, Oregon, er blevet forvandlet til campingplads for de mange tilrejsende i dagene op til solformørkelsen. Her er omkring 8500 amerikanere samlet.

- Det er en af de ting, man bare skal opleve én gang i livet, siger Hillary O'Hollaren, der er kørt til Salem med sine to sønner fra Portland.

Astronomer mener, at solformørkelsen er det mest spektakulære kosmiske fænomen, som mennesker på Jorden er vidne til.

Månen har ikke kastet hele sin skygge over så store dele af USA siden 1918.

Mandagens formørkelse vil kunne ses i 14 stater.

Den vil først ramme et område tæt på byen Lincoln City i Oregon klokken 10.16 lokal tid. Derefter vil den bevæge sig diagonalt ind i landet og forlade USA omkring Charleston i South Carolina klokken 14.27.

Den nationale vejrtjeneste i USA har meldt om klar himmel det meste af ruten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.