Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Milliard-regning i vente efter tyfon

Det vil koste op mod tre milliarder kroner at genopbygge den ødelagte infrastruktur i Filippinerne, anslår embedsmand i den filippinske administration.

FILIPPINERNE: Genopbygningen efter tyfonens Hayans hærgen kan komme til at koste Filippinerne mere end tre milliarder kroner.

Det anslår en højtstående embedsmand i den filippinske administration ifølge Reuters.

»Jeg vil ikke blive overrasket, hvis det kan beløbe sig til 250 milliarder pesos (3,2 milliarder kroner, red.),« sagde Arsenio Balisacan fra regeringens planlægningssekretariat tirsdag.

Pengene skal bruges til at genopbygge de ødelagte huse, skoler, veje og broer i Filippinerne, der for knap to uger siden blev ramt af en af de mest voldsomme tyfoner, der nogensinde er registreret.

Embedsmænd i administrationen oplyser til Reuters, at det formentlig vil blive aktuelt at søge om lån fra udviklingsprogrammer til at finansiere den enorme genopbygning.

Det officielle dødstal efter tyfonens hærgen er 3.974 personer, og 1.186 personer meldes fortsat savnet. Desuden anslås fire millioner mennesker at være fordrevet, efter at deres huse er blevet ødelagt.

Nødhjælp er strømmet til Filippinerne fra det meste af verden, blandt andet fra Danmark. Regeringen har afsat 42 millioner kroner til de internationale organisationer, der arbejder med at bringe fødevarer, telte og medicin ud til de nødstedte.

BNB/Reuters

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.