Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Militser er kun fem kilometer fra IS-bastion i Syrien

De Syriske Demokratiske Styrker står få kilometer fra den strategiske by Manbij, siger overvågningsgruppe.

Beirut. Amerikansk-støttede oprørere i det nordlige Syrien, som rykker frem mod Islamisk Stat i den strategisk vigtige by Manbij, har vundet stadig mere terræn trods hård modstand og rykker tættere på jihadisternes bastion i området.

- De Syriske Demokratiske Styrker står nu fem kilometer fra Manbij, siger overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder ifølge AFP.

Mindst 74 mennesker er blevet dræbt under kampene, siden offensiven blev indledt sidste mandag. Blandt de dræbt er 32 civile, som blev dræbt under koalitionens luftangreb, siger overvågningsgruppen.

30 jihadister er også blevet dræbt, sammen med 12 krigere fra De Syriske Demokratiske Styrker. Byen er ifølge amerikanske militærkilder, ekstremisternes sidste kanal, hvorfra der bliver fragtet mandskab og udstyr fra Tyrkiet til Syrien.

USA siger, at op mod 40.000 civile er underlagt Islamisk Stat i Manbij.

- Hvis offensiven bliver en succes vil op til 40.000 civile blive befriet fra Islamisk Stats kontrol, siger talsmænd for militæret i den første briefing om operationen.

Den amerikanskstøttede styrke udgøres af omkring 3000 syriske arabiske krigere, hvilket er 85 procent af den samlede styrke, siger det amerikanske militærs Centralkommando.

Syriens Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) har tidligere sagt, at kurdiske YPG-militser udgør hovedparten af styrkerne i offensiven.

De kurdiske styrker, som spiller en hovedrolle i bekæmpelsen af Islamisk Stat, er kilde til diplomatiske spændinger mellem Tyrkiet og den USA-ledede koalition mod IS.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.