Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Militæret sat ind i belgiske fængsler

Belgiske fængselsbetjente strejker i protest mod underbemanding. Det gør arbejdet usikkert og umuliggør samtidig bekæmpelse af radikalisering i fængslerne. I den desperate situation er militæret nu sat ind for at sikre ro og orden.

I går blev den militære tilstedeværelse i fængslerne – her fængslet i Saint Gilles i Bruxelles – forlænget med en uge. Foreløbigt er 180 soldater udkommaneret til at sikre roen i tre fængsler. (Foto: Filip de Smet/AFP)
I går blev den militære tilstedeværelse i fængslerne – her fængslet i Saint Gilles i Bruxelles – forlænget med en uge. Foreløbigt er 180 soldater udkommaneret til at sikre roen i tre fængsler. (Foto: Filip de Smet/AFP)

Som et uindtageligt fort troner fængslet med de to karakteristiske tårne i Bruxelles-bydelen Saint Gilles. Mens alt ånder fred og ro udenfor fængslet denne onsdag, er situationen indenfor murene anderledes kaotisk.

Mange fængselsbetjente strejker på 16. dag, og siden mandag har soldater og politibetjente været sat ind for at hjælpe de resterende fængselsbetjente og i øvrigt sikre ro og orden i tre belgiske fængsler. Samtidig må også humanitære organisationer hjælpe det tilbageværende personale med at sørge for mad til fangerne.

Strejken bunder i nedskæringer, overbelægning og underbemanding, der ifølge fængselsbetjentenes fagforeninger hindrer forhold og aktiviteter, der gør hverdagen bare nogenlunde sikker for personalet.

For der er for få og for små celler, og der er for lidt personale til at sikre mulighed for aktiviteter, som kan forhindre kriminelle og radikaliserede islamister i at blive endnu mere hårdkogte, mener fængselsbetjentenes fagforeninger.

De bakkes op af en rapport fra Europarådet, der efter en række besøg i belgiske fængsler i 2013 rettede en voldsom kritik af fangernes forhold, overbelægningen og de allerede dengang talrige strejker. Den belgiske regering lovede efterfølgende at rette op – både for at sikre bedre forhold for fangerne og fængselsbetjentene, mens så sandelig også for at forhindre, at fængslerne bliver en sand rede for udklækning af mere hårdkogte kriminelle og potentielle terrorister.

For lidt og for langsomt

Efter det første terrorangreb i Paris i januar sidste år lancerede justitsminister Koen Geens en omfattende plan, der netop skulle bekæmpe radikalisering i Belgiens fængsler. Den indebærer, at de mest radikaliserede isoleres i nye særlige afsnit i udvalgte fængsler, mens de mildere radikaliserede skal afsone blandt de øvrige fanger og forsøges afradikaliseret med talrige samtaler og aktiviteter med blandt andre moderate imamer.

Planen kræver plads og personale, mens bemandingen de senere år kun er blevet ringere som følge af nedskæringer, og fordi stadig flere fængselsbetjente finder en anden levevej.

Fredag foreslog justitsminister Koen Geens så, at der i år ansættes yderligere 405 fængselsbetjente samt gives en mindre lønforhøjelse, hvilket ifølge justitsministeren var en stor indrømmelse med henvisning til, at det ville sprænge det aftalte budget.

Tiltaget vil bringe antallet af fængselsbetjente i Belgien op på omkring 7.000 eller på samme niveau som ved udgangen af 2015 – og ifølge nyhedsbureauet Reuters færre end ved udgangen af 2014.

Derfor sagde fagforeningerne nej til forslaget, og den belgiske regering besluttede på den baggrund for første gang i Belgiens historie at sætte militæret ind for at sikre ro og orden i de tre strejkeramte fængsler.

Onsdag blev den militære tilstedeværelse i fængslerne forlænget med en uge, idet parterne fortsat ikke er enige. Foreløbigt er i alt 180 soldater udkommanderet til opgaven fordelt på de tre fængsler, mens et hold er på standby.

»Apokalyptisk« situation

Forholdene er nu så kritiske, at den store fransktalende advokatforening i Belgien onsdag skrev et brev til premierminister Charles Michel, hvori situationen i et af de strejkeramte fængsler ifølge den belgiske avis Le Soir beskrives som »apokalyptisk«.

Toiletterne i cellerne fungerer ikke længere, fangerne får kun mad én gang om dagen, de har kun mulighed for et brusebad hver tredje dag, og de har næsten ingen mulighed for at få frisk luft, lyder opråbet fra advokaterne.

Advokaterne vil derfor have premierminister Charles Michel til straks at foretage de nødvendige tiltag, der kan »genoprette værdigheden« i fængslerne for såvel fangerne som personalet. Advokatforeningen foreslår også et fast minimumsberedskab, så strejker i fremtiden ikke kan udarte i lignende situationer.

For en belgisk regering, der i forvejen er under hård kritik for myndighedernes indsats op til terrorangrebene i Bruxelles den 22. marts, er fængselsbetjentenes strejke et mareridt.

Planen om bekæmpelse af radikalisering i fængslerne er afgørende for Belgien, der i forhold til landets størrelse ifølge The International Centre for the Study of Radicalisation har flere radikaliserede unge, som har sluttet sig til Islamisk Stat i Syrien, end noget andet land i Europa. Det estimeres at dreje sig om cirka 500, og en betydelig del af dem menes at være blevet radikaliseret i belgiske fængsler, inden de tog til Syrien. Efter hjemvendelsen har flere håndfulde af dem været involveret i terrorangrebene i Bruxelles og Paris det seneste halve år.

Samtidig er militæret allerede overbelastet af den markante tilstedeværelse i bybilledet, der har præget Bruxelles efter terrorangrebet.

Det er på alle måder en presset situation for Charles Michel, der på en og samme tid skal finde flere midler og gennemføre masser af offentlige besparelser.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.