Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Midt i Barcelona-tragedien: 7-årig dreng er fundet i live

Her ses 7-årige Julian Alessandro Cadman,.
Her ses 7-årige Julian Alessandro Cadman,.

En 7-årig australsk-britisk dreng, der har været meldt savnet af familien efter terrorangrebet i Barcelona torsdag, er fundet i live.

Julian Alessandro Cadman hedder den unge dreng, der efter sin forsvinden er blevet et af billederne på det grusomme angreb i den spanske storby, hvor en mand i en varevogn pløjede ind i folk på den store gade La Rambla. Et angreb, der har kostet 14 menneskeliv og såret yderligere 131 personer.

Ifølge den spanske avis El País er der godt nyt omkring den 7-årige Julian Cadman. Han befinder sig på et hospital i Barcelona i øjeblikket, bekræfter det catalanske politi, Mossos d'Esquadra, lørdag ifølge avisen. Politiet kan dog ikke give nogen opdatering på Julian Cadmans tilstand.

Det catalanske politi skriver dog på Twitter, at man ikke har ledt efter et forsvundet barn i forbindelse med angrebet i Barcelona. Ifølge El País har Julian Cadmans far i Australien hele tiden været underrettet omkring, hvor hans søn har været henne.

Dermed har drengen måske ikke været lige så forsvundet, som det ellers kunne have lydt til. Fredag morgen blev Julian Cadman meldt savnet af flere familiemedlemmer på Facebook, men de har muligvis ikke vidst, at faderen havde fået at vide, hvor drengen var henne, skriver El País.

Den 7-årige dreng var i Barcelona med sin mor, der er blandt de sårede fra terrorangrebet. De to blev adskilt i kaosset, hvor hun blev ramt af varevognen. Hun er senest meldt i stabil tilstand.

Julian Cadman har britiske aner og derfor dobbelt statsborgerskab, hvilket medførte, at den britiske premierminister, Theresa May, meldte en britisk dreng med dobbelt statsborgerskab savnet.

Ifølge spansk politi kan den hovedmistænkte, der førte varevognen torsdag, stadig være på fri fod. Politiet har iværksat en eftersøgning efter en 22-årig marokkanskfødt mand ved navn Younes Abouyaaqoub, skriver BBC.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.