Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Microsoft frygter Trump smadrer deres forretningsmodel

De amerikanske it-virksomheder kæmper for deres forretningsmodel, forklarer ekspert i amerikansk lovgivning.

København. Store amerikanske virksomheder kæmper en hård kamp for deres forretningsgrundlag, efter at Donald Trump har indført forbud mod at lade borgere fra flere lande rejse ind i USA.

Forbuddet rammer især teknologi- og innovationsmekkaet Silicon Valley.

Knap 100 virksomheder har til en domstol indgivet et dokument, en juridisk støtteerklæring, til et søgsmål som allerede er under behandling.

»De kæmper for deres model, siger Robin Elizabeth Herr, som er ekstern lektor ved SDU og ekspert i amerikansk lovgivning.«

I et dokument på 53 sider, en såkaldt amicus brief, argumenterer blandt andet Apple og Microsoft for, at det vil skade landets virksomheder, hvis Trump gennemfører dette og i øvrigt viderefører samme linje.

USA er, argumenterer de, afhængig af den fri bevægelighed. Det handler om, at de har adgang til de skarpeste hjerner. Arbejderens oprindelsesland er derimod uden betydning, forklarer Herr om deres argumentation.

»Det er et signal om, at Silicon Valley frygter, at deres model vil bryde sammen, hvis indvandringspolitikken ændres mere. De ser det som det første skridt,« siger lektoren.

Hun peger på, at industrien er afhængig af visumordningen H-1B, som giver amerikanske virksomheder mulighed for at rekruttere udlændinge til specialjob.

Det er helt normalt, at der i forbindelse med retssager i USA indleveres adskillige amicus brief-dokumenter til domstolene. Det sker, når en virksomhed direkte påvirkes af en potentiel dom.

»Dommerne har pligt til at følge loven. De kommer med en juridisk argumentation. Men af og til tager de også noget fra en amicus brief. I USA skal dommerne forklare deres dom«, siger Robin Elizabeth Herr.

Indrejseforbuddet på 90 dage gælder Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen.

En uge efter indførelsen blev forbuddet ophævet af en føderal dommer i Seattle. Det skete efter klager over præsidentens dekret.

Det amerikanske justitsministerium ankede dommerens afgørelse til en appeldomstol.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.