Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mexicanske soldater anklages for tortur mod kvinde

Video viser en kvinde blive torteret af to soldater og en politibetjent. Hændelsen skete i februar 2015.

Mexico City: En soldat og en hærfører i det mexicanske militær er blevet anholdt efter anklager om tortur.

Det sker, efter at en video ifølge nyhedsbureauet AFP viser en kvinde blive torteret af en flok soldater og en politibetjent.

Videoen, der cirkulerer på nettet, viser, hvordan kvinden truende får stukket et gevær op i ansigtet, mens hun får viklet en plastikpose om hovedet.

Soldaten med geværet spørger kvinden, om hun da ikke snart har lyst til at svare på deres spørgsmål.

- Hvem er Maria? Jeg kender hende ikke, svarer kvinden.

Det mexicanske forsvarsministerium blev bekendt med hændelsen i december 2015. Episoden fandt sted i byen Ajuchitlan del Progreso i februar 2015.

Hærføreren og soldaten blev anholdt i januar i år, fordi de ifølge anklagen ikke havde adlydt ordre. Betjenten fra det føderale politi er ikke blevet anholdt.

Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto, var onsdag og torsdag på statsbesøg i Danmark, hvor han mødtes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

I den forbindelse udtalte den danske statsminister:

- Mexico er en stærk partner, når det gælder om at fremme menneskerettigheder. Også den indfødte befolknings rettigheder. Men der er problemer for medier i dele af Mexico, og det giver anledning til bekymring, lød det blandt andet fra Løkke.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.