Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mexicansk politi anholder mistænkt for massakre

Den mistænkte skal have planlagt massakre på 72 migranter i byen San Fernando i 2010.

Arkivfoto: Mexicansk politi står vagt under eftersøgningen af en massegrav i 2013.
Arkivfoto: Mexicansk politi står vagt under eftersøgningen af en massegrav i 2013.

Mexico City. Politiet i Mexico har anholdt en mand, som menes at stå bag en af de værste massakrer på migranter under landets langvarige krig mod narkotika.

Den mistænkte skal ifølge en erklæring fra politiet have planlagt massakren på 72 migranter i byen San Fernando i delstaten Tamaulipas i august 2010.

Ligene blev fundet i en bygning på en øde beliggende ranch 145 kilometer fra grænsen til Texas.

De mexicanske sikkerhedsstyrker siger i en erklæring, at den mistænkte, hvis navn er opgivet som Martiniano de Jesus "N", angiveligt koordinerede massakren.

Massakren blev udført af bevæbnede mænd fra narkotikakartellet Zetas. Efterforskere har sagt, at migranterne blev dræbt, fordi de afviste at arbejde for kartellet.

Den 56-årige mistænkte, som også er efterlyst for andre nylige forbrydelser, blev anholdt på et hospital i Ciudad Victoria, som er hovedstaden i delstaten Tamaulipas.

Ofrene var overvejende migranter fra central- og sydamerikanske lande. De havde fået bind for øjnene og var blevet bundet, inden de blev stillet op af en mur og skudt ned.

Den anholdte står over for anklager om organiseret kriminalitet og bortførelser - blandt andet af en amerikansk statsborger.

Myndighederne siger, at den anholdte også er sat i forbindelse med drabet på aktivisten Miriam Rodrigues den 10. maj 2017.

Hun havde i årevis søgt efter sin forsvundne datter og fandt hendes lig. Miriam Rodrigues blev dræbt af mænd, der trængte ind i hendes hjem.

I 2011 blev 193 lig fundet begravet i San Fernando. De fleste af dem var migranter, som var blevet bortført fra busser og dræbt af narkokartellet Zetas.

Mange journalister er blevet truet til ikke at skrive om narkotikakartellerne i Mexico.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.