Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Merkels konservative parti står til sejr i Slesvig-Holsten

Trods spirende optimisme hos SPD ser det ud til, at det konservative CDU løber med sejren i Slesvig-Holsten.

Den tyske kansler Angela Merkel med CDU.
Den tyske kansler Angela Merkel med CDU.

Kiel. Den tyske forbundskansler Angela Merkels konservative parti står til at få en bekvem sejr ved søndagens delstatsvalg i Slesvig-Holsten.

CDU ventes at få en fremgang på mere end to procentpoint og spås i alt at få 33 procent af stemmerne ifølge valgstedsmålinger foretaget af Norddeutsche Rundfunk (NDR).

Socialdemokraterne SPD vil ifølge målingen, der er offentliggjort klokken 18, få 26 procent af stemmerne.

Det er en tilbagegang på mere end fire procentpoint, og det er medvirkende til, at den siddende delstatsregering ser ud til at miste sit flertal.

Det danske mindretalsparti SSW står ifølge målingen til en tilbagegang på 1,1 procentpoint med en samlet stemmeandel på 3,5 procent.

Endelig ser det ud til, at det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD), der stiller op for første gang, bryder spærregrænsen på fem procent.

Partiet har ifølge valgstedsmålingen fået 5,5 procent af stemmerne.

Spærregrænsen gælder i øvrigt ikke for SSW, da der er særlige regler for mindretalspartiet.

Valget bliver fulgt nøje i hele Tyskland, da det opfattes som et forvarsel om udfaldet af efterårets forbundsdagsvalg.

I hele forbundsrepublikken har der været stærk fokus på SPD, som under den nye leder, Martin Schulz, har vejret morgenluft på nationalt plan.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.