Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Merkels indenrigsminister er utilfreds med ny EU-aftale

Seehofer klager til allierede over, at han lørdag førte en samtale med Merkel "uden effekt".

Forbundskansler Angela Merkels indenrigsminister fra det bayerske CSU, Horst Seehofer (th.) er ikke tilfreds med den aftale, som er indgået med andre EU-lande om at reducere indvandring, siger unavngivne kilder til AFP. Derved kan en krise i den tyske koalitionsregering blive optrappet. Christof Stache/Ritzau Scanpix
Forbundskansler Angela Merkels indenrigsminister fra det bayerske CSU, Horst Seehofer (th.) er ikke tilfreds med den aftale, som er indgået med andre EU-lande om at reducere indvandring, siger unavngivne kilder til AFP. Derved kan en krise i den tyske koalitionsregering blive optrappet. Christof Stache/Ritzau Scanpix

Forbundskansler Angela Merkels indenrigsminister fra det bayerske parti CSU, Horst Seehofer, er ikke tilfreds med den aftale, som er indgået med andre EU-lande om at reducere indvandringen til Tyskland.

Det siger unavngivne kilder til nyhedsbureauet AFP. Derved kan en krise i den tyske koalitionsregering blive optrappet.

Efter at CSU i flere uger har lagt pres på Merkel for at få strammet indvandrings- og asylpolitikken har Seehofer klaget til allierede over, at han lørdag førte en samtale med Merkel »uden effekt«.

CSU-ledere samledes i München klokken 15.00 søndag eftermiddag for at finde frem til det svar, som de vil give på den aftale, der er indgået med andre EU-lande.

Merkel mødes med sine toprådgivere og nøgleministre i Berlin søndag aften.

Forbundskansleren har angiveligt sikret sig aftaler med 14 EU-lande om at gøre det lettere at få sende asylansøgere ud af lande, hvor de er blevet afvist.

Omkring 15 procent af de asylansøgere, der i dag kommer til Tyskland, bliver sendt tilbage til de lande, hvor de første gang blev registreret. Med de nye aftaler ventes denne andel at stige markant.

»Den tyske regering har blandt andet aftalt med Spanien og Grækenland, at de skal tage migranter tilbage, som er havnet i Tyskland,« fastslog Merkel lørdag.

Merkels bagland har krævet, at asylansøgere skal afvises ved grænsen, hvis de er registreret i et andet land, men Merkel har insisteret på »en europæisk løsning«.

Seehofer havde i hårde toner givet Merkel et ultimativt krav om at skabe en ny situation for Tyskland på området.

Ungarn, Polen og Tjekkiet, der har været stærke kritikere af Merkels linje, er sammen med Belgien, Frankrig, Danmark, Estland, Finland, Litauen, Letland, Luxembourg, Holland, Portugal og Sverige med i gruppen, som har eller forventes at indgå aftaler.

Regeringskilder i Ungarn og Tjekkiet afviste dog lørdag, at de har underskrevet aftaler på området.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.