Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Merkel til Putin: Drop forfølgelser af homoseksuelle i Tjetjenien

Uenigheder om Ukraine og Syrien slog gnister på pressemøde mellem Vladimir Putin og Angela Merkel.

Der var ingen solskinssmil, da den tyske kansler Merkel og Ruslands præsident Putin mødtes i den russiske ferieby Sotji tirsdag eftermiddag.
De to ledere var lodret uenige om det meste, fra krigen i Syrien til den militære konflikt i Østukraine, og det lagde ingen af dem skjul på under et fælles pressemøde efter timelange drøftelser.

Stemningen blev ikke bedre, da Angela Merkel bragte rapporter om mord og tortur af homoseksuelle i den russiske delrepublik Tjetjenien og nylige masseanholdelser af russiske demonstranter i den russiske hovedstad op på mødet.

»Jeg har bedt den russiske præsident gøre sin indflydelse gældende, så disse mindretals rettigheder bliver beskyttet,« sagde Merkel.
Vladimir Putin lod den bemærkning ubesvaret.

I stedet gav rettede Putin skytset mod nabolandet Ukraine og ikke mindst USA, der har anklaget Rusland for indblanding det amerikanske valg gennem hacking. Det er USA, der blander sig i Ruslands politiske liv, sagde den russiske præsident.

»Vi har aldrig blandet os i andre landes politiske processer,« sagde han.

Ikke desto mindre var tonen på pressemødet mere forsonlig end under Merkels seneste besøg i Rusland for to år siden, da konflikten i Østukraine rasede på sit højeste. Der var ingen større gennembrud, men besøget illustrerede, at de to ledere prioriterer at holde kommunikationslinjerne åbne forud for mulige Syrien-forhandlinger og G20-topmødet i Hamborg i juli.

Skyder skylden på Ukraine

I Østukraine er den såkaldte Minsk-aftale, der blev forhandlet på plads af blandt andre Merkel i 2015, fortsat det mest konkrete håb for en nedtrapning af konflikten mellem russisk-støttede oprørere og ukrainske regeringsstyrker. Konflikten har kostet over 10.000 livet på tre år.

Ifølge Merkel har hverken Ukraine eller Rusland til fulde levet op til aftalen. Den foreskriver tilbagetrækning af udenlandske tropper, øget selvstyre til de oprørskontrollerede områder, og at Ukraine igen får kontrol med den østgrænse til Rusland, der nu kontrolleres af pro-russiske oprørere.

»Vores mål er, at Ukraine skal have adgang til sin egen grænse, men før dette; en våbenhvile, og så skal en politisk løsning findes,« sagde den tyske kansler.

Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2014 var folkeretsstridig, sagde Merkel.

Vladimir Putin gentog sin støtte til Minsk-aftalen men fastholdt, at Ukraine er ansvarlig for konflikten. Putin forsvarede samtidig sin støtte til den syriske leder Bashar al-Assad som Syriens »eneste legitime leder«. Den russiske præsident fremhævede russisk-tyrkiske forhandlinger om en politisk løsning i Syrien.

Ingen irettesættelse

Putin har derimod ikke forholdt sig offentligt til rapporter om forfølgelse af homoseksuelle i Tjetjenien i det sydlige Rusland de seneste uge.

Ifølge den russiske avis Novaja Gaseta og russiske NGOer skulle seks fængsler i den russiske delrepublik indrettet som opsamlingslejre for homoseksuelle, der angiveligt er blevet tortureret og i fire tilfælde myrdet. Delrepublikkens lokale leder har afvist rapporterne og benægtet, at der overhovedet findes homoseksuelle i regionen.

Delrepublikken styres af Ramsan Kadyrov, der blev indsat på posten af Vladimir Putin i 2007. Ifølge præsidentens talsmand, Dmitrij Peskov, fik Angela Merkel en »uddybende forklaring« om Tjetjenien under mødet.

»Præsidenten forklarede situationen. Han forklarede og fortalte om, hvad der foregår i Tjetjenien og hvordan delrepublikken lever,« siger Putins talsmand Dmitrij Peskov til det russiske nyhedsbureau Interfax.

Peskov understreger samtidig, at forklaringen ikke skal ses som en »irettesættelse«.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.