Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Merkel: Måske kan Tyskland tage ved lære af Frankrig

Valget af den nye franske leder er en mulighed for at tilføre EU ny dynamik, mener den tyske forbundskansler.

Angela Merkel skal mandag mødes med Emmanuel Macron.
Angela Merkel skal mandag mødes med Emmanuel Macron.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger før et møde med den nye franske præsident, Emmanuel Macron, at hun går ind til drøftelserne med et åbent sind og måske kan tage ved lære af franskmændene.

Hun tilføjer, at valget af den nye franske leder er en mulighed for at tilføre EU ny dynamik.

»Tysklands fremtid ligger i Europa. Tyskland vil kun kunne klare sig godt på langt sigt, hvis det går Europa godt,« siger Merkel.

Hun har tidligere udtalt, at Macron »giver håb til millioner af franskmænd samt mennesker i Tyskland og resten af Europa«.

Den tyske kansler siger også, at hun er den sidste til at fortælle franskmændene, hvad de skal eller ikke skal. Hun sagde dog tidligere, at tyskerne vil støtte franskmændene i deres bestræbelser på at skabe forandring.

»Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe Frankrig og for sammen med dem at udstikke kursen for Europa,« sagde Merkel i en tale om EU lørdag.

Macron, der står i spidsen for partiet La Republique en Marche, fik to ud af tre stemmer ved præsidentvalget.

Samarbejdet mellem Frankrig og Tyskland har traditionelt været centralt i EU, og de to store landes vilje til at arbejde sammen har været en drivende kraft for EU's udvikling.

Både franske og tyske diplomater har beskrevet forholdet mellem Frankrig og Tyskland som et »historisk skæbnefællesskab«:

De to lande har været to poler i EU, hvor det netop er dybe forskelle i traditioner og mentalitet samt kompromisvilje, der har befordret deres status som »EU's motor«.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.