Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Merkel i asylpolitisk kovending: Nu hjemsender hun i massevis

Først åbnede hun Tysklands grænser for flygtninge. Nu skal afviste asylansøgere hjemsendes i hobetal. Kritikerne beskylder kansler Merkel for dobbelt nederdrægtighed.

Tirsdag besøgte Tunesiens ministerpræsident Youssef Chahed den tyske kansler Angela Merkel i Berlin for at diskutere hjemsendelser af afviste asylansøgere og illegale migranter.
Tirsdag besøgte Tunesiens ministerpræsident Youssef Chahed den tyske kansler Angela Merkel i Berlin for at diskutere hjemsendelser af afviste asylansøgere og illegale migranter.

Den tyske regering forbereder massehjemsendelser af afviste asylansøgere. Det får nu skarpe kritikere til at angribe Merkel for at fralægge sig ansvaret for sine egne politiske beslutninger.

»Det var hende og kun hende, som for halvandet år siden tillod millioner af mennesker at rejse ukontrolleret ind [i Tyskland, red.], hvoraf de fleste nu skal hjemsendes effektivt igen. Velkomstkansleren er blevet en hjemsendelseskansler«, skriver Christoph Schwennicke, der er chefredaktør for det politiske magasin Cicero i en sylespids kommentar til den tyske regerings asylpolitiske kovending.

»Når hjemsendelserne i dag er hårde er det jo umiddelbart et resultat af de åbne armes politik fra i går«, skriver Malte Lehming i en tilsvarende kommentar i avisen Tagesspiegel. »Ingen inviterede flygtninge til at komme, men Merkels Vi-klarer-det-retorik, såvel som mange tyskeres spontane hjælpeberedskab, måtte nødvendigvis virke sådan. Dem der støttede Merkels politik er medansvarlige for de forhåbninger, der blev vakt på den måde.«

Ufrivillige hjemsendelser

Den tyske regering arbejder i øjeblikket på højtryk for at sende afviste asylansøgere og udvisningsdømte ud af Tyskland. Forleden fremlagde regeringen en plan i seksten punkter, der skal lette de belastede udlændingemyndigheder i de tyske kommuner med hjemsendelserne. Planen kalder på en »national kraftanstrengelse« i de tyske kommuner og delstater.

Især ønsker den tyske regering at forbedre mulighedener for hastig hjemsendelse af nordafrikanske flygtninge uden identitetspapirer.

Tirsdag modtog Merkel derfor den tunesiske ministerpræsident Youssef Chahed i Berlin for at diskutere hjemsendelser af afviste asylansøger og personer uden opholdstilladelse.
»Når folk ikke indlader sig på frivillig hjemrejse, så må vi også gøre det klart, at vi vil gøre det ufrivilligt«, sagde Merkel efter mødet med sin tunesiske kollega.

Omtrent 1500 tunesere i Tyskland står til hjemsendelse. Men sidste år forlod blot 116 tunesere Tyskland. Den tunesiske terrorist Anis Amri, der kort før jul sidste år gennemførte et terrorangreb på et julemarked i Berlin, undgik hjemsendelse fra Tyskland på grund af manglende pas.

'Dobbelt nederdrægtigt'

Flere nordafrikanske lande har nægtet at tage imod afviste asylansøgere fra Tyskland. For kritikere som Ciceros chefredaktør Christoph Schwennik ligger ansvaret for vanskeligheder imidlertid hos Merkel, der åbnede grænserne for personer uden tilstrækkelige identitetspapirer.

»Det giver de (formodede) oprindelseslande mulighed for helt og holdent at nægte hjemsendelser ved at henvise til, at den pågældende person slet ikke stammer fra Tunesien eller Marokko eller andre steder«, skriver han i Cicero.

Christoph Schwennike bebrejder samtidig Merkel for at svigte de mange nyankomne og for at forsøge at læsse ansvaret af på kommunerne.

»Det er dobbelt nederdrægtigt. For det første over for de mennesker, som hun med selfies og i ord har givet håb om et bedre liv i Tyskland, og som hun nu ønsker at komme af med i massevis. For det andet over for delstaterne og kommunerne, som hun forsøger at gøre til de skyldige.«

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.