Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Merkel forsvarer flygtningepolitik som humanitær undtagelse

Den tyske forbundskansler forsvarer linjen i sin flygtningepolitik og efterlyser solidaritet fra andre i EU.

Arkivfoto. Den tyske forbundskansler forsvarer linjen i sin politik for migranter og flygtninge i en tale i Berlin.
Arkivfoto. Den tyske forbundskansler forsvarer linjen i sin politik for migranter og flygtninge i en tale i Berlin.

Da Tyskland for to år siden tog imod hundredtusinder af migranter, var det en »humanitær undtagelse«.

Det var ikke "en langsigtet strategi", siger den tyske forbundskansler, Angela Merkel, som tirsdag forsvarer linjen i sin flygtningepolitik.

Kansleren gentager sin kritik af andre EU-lande, der ikke vil være med til at gennemføre en "retfærdig fordeling" af flygtninge i Europa.

»Det kan ikke være sådan, at Europa kun viser solidaritet for nogle,« siger Merkel.

Hun efterlyser en reform af Dublinforordningen, der omhandler behandlingen af asylsager.

»Europa har endnu ikke gjort sit hjemmearbejde. Vi har endnu ikke en Dublinforordning, der virker. Det skal ændres, og indenrigsministrene arbejder på det,« siger Merkel.

CDU-lederen siger, at den hjælp til udvikling i Libyen, som Tyskland har givet på det seneste, »er i samme ånd« som beslutningen om at hjælpe hundredtusinder af flygtninge ved de tyske grænser i 2015.

Der er valg til Forbundsdagen 24. september, og ved tirsdagens pressemøde fremhæver Merkel, at det går godt i eurozonen.

»Vi har meget positive data. Alle medlemslande af euroen har økonomisk vækst - også Grækenland,« siger hun.

»Jeg mener, at vi står i en langt bedre situation i dag end for et år siden, hvor jeg var langt mere bekymret. Jeg ved, det er meget, meget svært for mange mennesker. Men jeg tror på, at grækerne også vil få fordele med flere job og dernæst mere velstand.«

Merkel kommenterer også spændinger i EU i forhold til den polske regering.

»Forholdet til Polen er belastet, og det er alvorligt, fordi et samarbejde med EU er et af principperne for retssamfundet.«

»Jeg tager udmeldingerne fra EU-Kommissionen meget alvorligt. Formanden for EU-Kommissionen kommer til Tyskland for at diskutere det. Vi kan ikke lade som ingenting og intet sige blot for at have fred og ro,« siger forbundskansleren.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.