Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Merkel er ankommet til hastemøder i Det Hvide Hus

På tre timer skal de to ledere Donald Trump og Angela Merkel diskutere alt fra handel til Iran.

Den tyske kansler, Angela Merkel, er på lynvisit i Det Hvide Hus. Scanpix/Mandel Ngan
Den tyske kansler, Angela Merkel, er på lynvisit i Det Hvide Hus. Scanpix/Mandel Ngan

Washington. Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, er ankommet til Det Hvide Hus, hvor hun er blevet mødt af den amerikanske præsident, Donald Trump, med et kindkys og et håndtryk.

Her skal Angela Merkel og Donald Trump haste igennem det stramt planlagte besøg. På tre timer skal de to holde et kort møde i Det Ovale Kontor, en arbejdsfrokost og en pressekonference.

Det er forventet, at de to statsoverhoveder blandt andet skal diskutere handel og forholdet til Iran. Og det bekræfter Donald Trump også til de fremmødte journalister ved Merkels ankomst.

- Jeg ved, at vi kommer til at have en meget god diskussion om Iran, siger Trump.

Både Iran og handel er områder, hvor der lige nu er store politiske spændinger.

Dels fordi Trump truer med en handelskrig, og dels fordi Trump overvejer at bryde atomaftalen med Iran, som blev forhandlet på plads under Barack Obama.

Begge overvejelser har Angela Merkel har udtrykt skepsis om. Trump siger da også, at han ikke ved, om de to parter vil enes, under deres møde.

Tidligere på ugen havde Donald Trump besøg af den franske præsident, Emmanuel Macron.

Besøget var et stort anlagt statsbesøg, og de to præsidenter udtrykte varme følelser, hvilket manifesterede sig i adskillige kindkys og håndtryk.

Samme varme eksisterer dog ikke mellem Merkel og Trump.

Ved et besøg af Angela Merkel sidste år i Det Hvide Hus, blev det således bemærket, at Trump ikke gav Merkel et håndtryk, selv om hun rakte armen frem.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.