Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Merkel: Der vil være uenigheder i min nye regering

Tysklands nye regering er klar til at tage fat. Ministrene har været på seminar på Merkels slot.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, mødte sammen med finansminister og vicekansler Olaf Scholz pressen, efter at hendes nye ministre har været samlet i to dage på Schloss Meseberg. Scanpix/Ralf Hirschberger
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, mødte sammen med finansminister og vicekansler Olaf Scholz pressen, efter at hendes nye ministre har været samlet i to dage på Schloss Meseberg. Scanpix/Ralf Hirschberger

»Vi vil diskutere, men vi er klar til at tage fat på arbejdet med at regere Tyskland.

Sådan siger Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, efter at ministrene i hendes nye regering har været på ryste-sammen-tur i to dage på Schloss Meseberg, Merkels officielle residens uden for Berlin.

Regeringen består af konservative fra Merkels CDU og søsterpartiet CSU og så socialdemokraterne, SPD.

Merkel siger, at der vil være diskussioner i regeringen.

»Vi vågner ikke alle hver morgen med de samme idéer«, siger hun.

»Men det, jeg tager med fra arrangementet her, er, at der er vilje til at nå til enighed.«

Kansleren opfordrer sine ministre til at tage fat på arbejdet.

»Det er klart, at der er meget arbejde at lave. Alle har tilstrækkeligt med arbejde, der er ikke så meget tid til andre ting.«

Det er en måned siden, regeringen kom på plads. Det skete efter lang tids tovtrækkeri i kølvandet på parlamentsvalget i september i fjor.

Og i den måned, der er gået, siden regeringen blev dannet, har ministrene her og der bidt efter hinanden.

Den regering, der var ved magten op til valget, var ligeledes en koalitionsregering mellem CDU, CSU og SPD. Efter valget søgte socialdemokraterne længe at holde sig ude af en ny regering med Merkel ved roret.

Men både CDU og SPD ville undgå et nyvalg, hvor det nye indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) muligvis ville få endnu et kanonvalg.

Så de blev enige om igen at gå sammen i en koalitionsregering.

Det er den fjerde regering i træk med Angela Merkel som forbundskansler. Det er formentlig også hendes sidste periode som kansler, og det kan meget vel også gå hen og blive den mest besværlige for hende.

Merkels personlige popularitet er faldet, efter at hun i 2015 åbnede Tyskland for omkring en million migranter, der kom vandrende sydfra.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.