Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mere tvang skal skabe tysk ligeløn

Hun har allerede indført kvindekvoter i tyske virksomhedsbestyrelser. Nu vil den tyske familieminister Manuela Schwesig bekæmpe manglende ligeløn med offentliggjorte lønsedler. Tyske kvinder tjener i gennemsnit 21 procent mindre end deres mandlige kollegaer.

Manuela Schwesig er en af SPDs mest populære ministre. Her er hun besøg i et flygtningecenter. (Foto: Hannibal Hanschke)
Manuela Schwesig er en af SPDs mest populære ministre. Her er hun besøg i et flygtningecenter. (Foto: Hannibal Hanschke)

BERLIN: Manuela Schwesig har ikke tid til at vente på, at lønforholdene for tyske kvinder forbedrer sig af sig selv. Derfor har den tyske familieminister nu lanceret endnu et omstridt forslag om at forpligte større tyske virksomheder til at offentliggøre deres lønninger.

»I lønforhandlinger har kvinder dårligere kort på hånden, fordi der ikke findes gennemsigtighed. Nu er spørgsmålet derfor: Overlader vi det til tilfældet, at kvinder erfarer sandheden om deres lønsituation? Eller giver vi dem ret til at kende til den?«, sagde den 42-årige socialdemokratiske minister i et nyligt interview med Spiegel.

Nye tal fra Hamburgisches Weltwirtschaftinstitut viser, at tyske kvinder i gennemsnit tjener 21 pct. mindre end deres mandlige kolleger. I EU er det kun østrigske, tjekkiske og estiske kvinder, der til sammenligning med deres tyske medsøstre tjener mindre end mænd. Den skævhed vil Manuela Schwesig udrydde ved at forpligte tyske virksomheder til at fremlægge deres lønningslister. Og står det til familieministeren skal oplysningspligten ikke blot gælde børsnoterede virksomheder i Tyskland med mere end 500 medarbejdere, men i stedet samtlige virksomheder

»Grundloven forpligter os til at give kvinder de samme rettigheder som mænd. Men virkeligheden ser ofte anderledes ud: De får lavere lønninger og bliver endda betalt mindre for det samme arbejde. Det kan ikke blive ved. Vi er forpligtet til at udjævne de forskelle,« siger hun.

Dermed er fronterne i den tyske debat om ligeløn mellem kvinder og mænd atter engang hårdt trukket op. I CDU hævder ledende kræfter nemlig fortsat, at Schwesigs forslag går for langt i forhold til regeringsgrundlaget fra 2013, hvor socialdemokrater og konservative erklærede deres hensigt om at forbedre lønforholdene for tyske kvinder.

I den nyligt offentliggjorte undersøgelse fra Hamburgische Weltwirtschaftsinstitut forklarer forskerne lønforskellene mellem mænd og kvinder i Tyskland med, at langt flere tyske kvinder end mænd er ansat på deltid. Samtidig finder tyske kvinder oftere end mænd beskæftigelse i lavtlønnede sektorer som social- og sundhedsvæsenet. En tredjedel af lønforskellene mellem tyske mænd og kvinder kan forskerne imidlertid ikke redegøre for, men de mener ikke, der er belæg for at tale om diskrimination.

Ikke desto mindre advarer forskningsdirektør Christina Boll fra fra instituttet mod de økonomiske konsekvenser af lønforskellene mellem tyske mænd og kvinder. »Ulige lønninger kan koste vækst,« siger Boll til avisen Die Welt.

Ikke mindst derfor har Manuela Schwesig længe presset på for et politisk opgør med den manglende ligeløn. Allerede i 2015 undsagde tyske arbejdsgiverorganisationer Schwesigs ønsker om offentliggjorte lønningssedler i de tyske virksomheder. Fra fagforbundet Zentralverband des Deutschen Handwerks lyder budskabet, at Schwesigs planer vil skabe et »klima af mistillid«.

Tilsvarende har både det tyske handelskammer og tysk industris brancheorganisation BDI advaret mod »stærk uro« og »ufred«, såfremt den tyske regering beslutter sig for at omsætte Schwesigs planer til lovgivning. I stedet ønsker familieministerens kritikere at fritage virksomheder med mere end 500 medarbejdere for pligten til at oplyse om medarbejdernes lønforhold.

De anfører, at familieministerens oplysningspligt vil belaste og svække virksomhedernes konkurrencedygtighed med unødigt bureaukrati. Den udlægning afviste Manuela Schwesig imidlertid hårdnakket i et nyligt interview med radiostationen Deutschlandfunk: »Hvad er der så bureaukratisk ved at oplyse en kvinde om hendes placering på lønstigen og hendes mandlige kollegers gennemsnitsløn? Og hvis der er forskelle, så at svare på hvorfor?«

Får Schwesig held med at overtale den tilbageholdende regeringspartner, vil 31 millioner tyskere fremover kunne sammenligne deres egen løn med deres kolleger.

Gælder oplysningspligten kun større virksomheder, vil de nye regler ifølge SPDs egne beregninger kun få betydning for godt seks millioner lønmodtagere.

»Retfærdighed kommer ikke af sig selv, heller ikke hvis man banker pænt på døren og spørger. Kvinder må kæmpe sig til retfærdighed, og derfor står jeg også fast og er kamplysten«, udtalte Schwesig for nylig i et interview med radiostationen Hessische Rundfunk.

Ikke desto mindre er der også væsentlige kræfter i tysk erhvervsliv og politik, der betragter Schwesigs indsats for ligestillingen som en misforståelse. Manuela Schwesig har før mødt stærk modstand internt i regeringen og fra tyske arbejdsgiverorganisationer, da hun som ny familieminister insisterede på nødvendigheden af at indføre kvindekvoter i tysk erhvervsliv.

Efter betragtelige politiske sværdslag med CDU fik Schwesig imidlertid gennemtrumfet sine krav om, at børsnoterede virksomheder i Tyskland ved besættelsen af nye bestyrelsesposter fremover skal sigte efter en kvote på mindst 30 pct. kvinder. En politisk sejr, der på en og samme gang har gjort Schwesig til skydeskive for højrefløjen i CDU.

I dag er Manuela Schwesig, der hører til den mest progressive fløj af det tyske socialdemokrati, en af SPDs mest populære ministre, der først og fremmest nyder respekt for sin lynkarriere, som hun bevidst har afvejet i forhold til sit familieliv. Da familieministeren i december fødte sit andet barn, vakte hun opsigt ved at lade sin mand holde 12 måneders barsel. »Det hører til en moderne familie«, udtalte Schwesig ved den lejlighed.

Som uddannet økonom begyndte hun sin politiske opstigning i hjembyen Frankfurt an der Oder nær den tyske grænse til Polen. I 2008 blev hun udpeget til socialminister og senere arbejdsminister i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Ved forbundsdagsvalget i 2009 blev Schwesig headhuntet til den socialdemokratiske kanslerkandidat Frank-Walter Steinmeiers kampagneledelse. Først med den store regeringskoalition mellem Merkels kristendemokrater og de tyske socialdemokrater blev Schwesig i 2013 udpeget til familie- og ligestillingsminister.

I dag har Schwesig opbakning til sin kurs fra SPD-formand Sigmar Gabriel, der betegner de eksisterende lønforskelle mellem tyske mænd og kvinder som en »socialpolitisk skandale«. Det er »økonomisk ufornuft« at gøre modstand mod at betale tyske kvinder mere i løn, sagde Gabriel forleden. Med andre ord tyder noget på, at Schwesig kan få held med at lægge pres på de tyske virksomheder.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.