Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mere end en million børn kommer til at sulte i Somalia

Ifølge Unicef vil flere børn i Somalia end først ventet lide af undernæring, fordi en tørke hærger landet.

Regnen lader stadig vente på sig i Somalia, og det bliver sværere og sværere for befolkningen at skaffe mad nok.

Det betyder, at den humanitære organisation Unicef har måttet opdatere estimaterne for, hvor mange børn der kommer til at sulte som følge af tørke og manglen på mad.

Den nyeste prognose lyder nu, at antallet af børn der bliver ramt er fordoblet i løbet af de første måneder i 2017, så det nu vil ramme 1,4 millioner børn.

Det fortæller kommunikationschef i Unicef Danmark, Line Grove Hermansen.

- Jo længere tid tørken varer i de meget udsatte områder, jo mere alvorlig bliver situationen, siger hun.

Organisationen vurderer, at 275.000 børn lige nu er i fare for at dø af sult.

- Vi håbede, at det ikke ville udvikle sig så slemt i Somalia, hvis regnen faldt, men nu udvikler det sig faktisk værre, end vi havde forventet, siger hun.

Siden november sidste år har katastrofen fordrevet omkring 615.000 mennesker i Somalia fra deres hjem.

- Man forlader kun sit hjem, når man virkelig ikke kan se andre udveje. I det øjeblik man intet har, er man tvunget til at søge væk, siger Line Grove Hermansen.

Det er særligt kvinder og børn, som er udsatte i flugten fra sultkatastrofen. Turen til de steder, hvor organisationer tilbyder hjælp, foregår ofte til fods, og risikoen for at blive røvet eller overfaldet på vej til lejre eller i lejrene er høj.

Lige nu er de fire afrikanske lande Somalia, Sydsudan, Yemen og Nigeria særligt ramt af tørke og sultkatastrofe. Forudsigelsen er, at i alt 22 millioner mennesker i de fire lande risikerer at mangle mad i løbet af de kommende måneder.

- Der er tale om en katastrofe, som er så stor, at vi ikke har oplevet noget værre siden Anden verdenskrig, siger Line Grove Hermansen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.