Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mens du sov: Tyskland åbner 275 sager mod soldater - flere omhandler nazisme

Tyskland undersøger 275 sager om racisme i militæret - en sagde angiveligt »Heil Hitler«, mens en anden skulle have angrebet flygtninge.

Arkivfoto: Tysklands militære efterretningstjeneste undersøger 275 formodede lovovertrædelser for højreekstremisme blandt soldater.
Arkivfoto: Tysklands militære efterretningstjeneste undersøger 275 formodede lovovertrædelser for højreekstremisme blandt soldater.

Berlingske giver dig her et hurtigt overblik over nattens historier fra ind- og udland:

Tyskland undersøger 275 sager om racisme i militæret

Tysklands militære efterretningstjeneste undersøger 275 formodede lovovertrædelser for højreekstremisme blandt soldater.

Det oplyser det tyske forsvarsministerium til landets parlament i et brev, som nyhedsbureauet Reuters er i besiddelse af.

143 af episoderne fandt sted i 2016, mens der indtil videre i år er indrapporteret 53 hændelser.

 

Ifølge forsvarsministeriet er der tale om soldater, der har udvist ekstremisme, antisemitisme og fremmedfjendtlighed.

I 11 tilfælde blev personen fyret, mens der i andre tilfælde er blevet givet bøder.

Flere af hændelserne er relateret til soldater, der har vist en nazihilsen, eller som er kommet med racistiske bemærkninger mod soldater med indvandrerbaggrund.

I brevet fra forsvarsministeriet er der blandt andet beskrevet en episode, hvor en soldat sagde "heil Hitler" og "heil vores leder".

I en anden sag angreb en soldat angiveligt flere flygtninge efter at have spurgt, om de var kristne eller muslimer.

Offentlig udstilling af nazistiske symboler og hilsener er ulovlige i Tyskland, hvor de fleste mennesker er imod enhver grad af sympati for det diktatur, der var ansvarlig for holocaust.

/ritzau/Reuters

Ungarere demonstrerer for at beholde velanset universitet

Demonstrant holder et skilt, hvorpå der står »Lad vær' med at underskriv, Janos« med reference til præsident Janos Ader og den nye lov, der truer Central European University i Ungarns eksistens.
Demonstrant holder et skilt, hvorpå der står »Lad vær' med at underskriv, Janos« med reference til præsident Janos Ader og den nye lov, der truer Central European University i Ungarns eksistens.

Op mod 80.000 ungarere har søndag demonstreret i Budapest. De er imod en ny lov, som truer med at lukke det prestigefulde universitet Central European University (CEU) i den ungarske hovedstad.

Demonstrationen var den største protest mod den højreorienterede regering i Ungarn i tre år.

Ungarns parlament vedtog 4. april en lov, der indebærer strenge restriktioner for universiteter uden for Europa. CEU vil blive ramt af den nye lovgivning, eftersom at universitetet er registreret i USA.

Demonstrationen sker, dagen før at premierminister Viktor Orbán efter planen skal underskrive loven mandag.

Det var den ungarskfødte milliardær og finansmand George Soros, der grundlagde CEU i 1991 efter kommunismens fald. Universitetet har i dag 1800 studerende fra 100 lande og rangerer blandt de 50 bedste universiteter i verden.

Den nye lov forbyder institutioner uden for EU at uddele ungarske eksamensbeviser uden en aftale med de nationale regeringer.

Samtidig forpligter loven institutionerne til at have et campusområde samt fakulteter i deres hjemland.

Disse betingelser opfylder CEU ikke, da universitetet er registreret i USA.

Mange ser den nye lovgivning som værende direkte rettet mod CEU, og lovforslaget har trukket bred kritik i udlandet, herunder Washington og Bruxelles, og blandt akademikere.

Tidligere på måneden opfordrede det amerikanske udenrigsministerium til, at lovforslaget bliver trukket tilbage.

Samtidig har 900 akademikere, herunder 18 modtagere af Nobels økonomipris, underskrevet et åbent brev til Ungarns regering med samme opfordring.

- Hvis politikere kan gøre det her mod CEU, så kan de gøre hvad som helst. Det her er nødt til at stoppe, siger den 45-årige demonstrant Gabor Kis.

Kritikere ser den nye lov som et nyt angreb fra premierminister Viktor Orbán på George Soros, som han beskylder for at forsøge at blande sig i politik og underminere Europa ved at fremme indvandringen hertil.

/ritzau/AFP

Rædselsrunde sender Kjeldsen ud af topstrid i US Masters

Golfspilleren Søren Kjeldsen havde ikke nogen god dag under finalerunden af US Masters.

Den 41-årige dansker gik søndagens runde i 78 slag - seks slag over banens par.

Det rakte til en placering som nummer 36 i majorturneringen, hvor Kjeldsen ellers lå på en 11.-plads efter tredje runde.

Danskerens håb om et topresultat led allerede et alvorligt knæk på tredje hul, hvor Kjeldsen måtte notere en dobbeltbogey.

En bogey på fjerde hul sendte Kjeldsen endnu længere ned i feltet.

Nordjydens søndag blev yderligere forværret med endnu en dobbeltbogey på 11. hul fulgt op af bogeys på både 12. og 14. hul.

Eneste lyspunkter på en skidt runde kom i skikkelse af en birdie på 7. hul og en eagle på Augusta-banens 15. hul

Men symptomatisk for Kjeldsens søndag sluttede den med en bogey på det afsluttende 18. hul.

I alt blev nordjyden noteret for to dobbeltbogeys, fem bogeys, en birdie og en eagle.

Mens danskeren gik i klubhuset, var der stadig kamp om topplaceringerne.

Kampen om den grønne jakke måtte for første gang siden 2013 afgøres i omspil, efter at spanske Sergio García og engelske Justin Rose begge sluttede i ni under par efter finalerunden.

Garcia var bedst til at holde nerverne i ro og sikrede sig sejren med en birdie på første omspilshul.

Det var den 37-årige spaniers første majorsejr i karrieren.

Sydafrikaneren Charl Schwartzel sluttede som nummer tre, mens amerikaneren Matt Kuchar med en finalerunde i fem slag under par kunne dele fjerdepladsen med belgieren Thomas Pieters.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.