Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mens du sov: Trumps toprådgiver beskyldes for at være racist

Der har været travlt omkring USAs nyvalgte præsident Donald Trump i nat. Her får du overblikket over nattens historier.

Steve Bannon, Donald Trump og Nancy Pelosi.
Steve Bannon, Donald Trump og Nancy Pelosi.

Trump udtrykker skepsis over nye israelske bosættelser

Donald Trumps regering har torsdag lokal tid udtrykt skepsis over en række nye israelske bosættelser. Det skriver en lang række internationale medier.

Talsmand Sean Spicer fra Det Hvide Hus siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at Donald Trump "ikke har taget officielt stilling til israelske bosættelser endnu".

Udtalelsen kommer i en pressemeddelelse.

Spicer oplyser dog også, at udvidelsen af bosættelser kan være en hindring for fred i landet.

- Mens vi ikke tror, at bosættelsernes eksistens forhindrer fred, så er udvidelsen og opførelsen af nye af bosættelser muligvis ikke hjælpsomme for fredsprocessen, står der i meddelelsen fra Det Hvide Hus.

Trumps ord falder cirka to uger før, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, besøger USA.

Israel oplyste i januar, at landet planlægger at udvide bosættelserne i visse besatte område.

Israel bliver af mange beskrevet som en af USA's nærmeste allierede.

Den nyvalgte amerikanske præsident har da også flere gange udtrykt, at han vil gå længere i sin støtte til Israel, end tidligere amerikanske præsidenter har gjort.

Blandt andet har Trump ifølge den israelske avis Haaretz kaldt præsident Barack Obama "det værste, der nogensinde er sket for Israel".

Trumps forgænger var stor modstander af bosættelserne i besatte områder på Vestbredden og i det østlige Jerusalem.

Det er han dog ikke ene om. De fleste lande mener, at de israelske bosættelser er i strid med folkeretten.

Bosættelserne betragtes som en alvorlig hindring for en løsning på den langvarige strid mellem israelere og palæstinensere.

Det er ikke mere end en måned siden, at FN's Sikkerhedsråd stemte en resolution igennem. Den krævede stop for Israels bosættelser på Vestbredden.

Den blev vedtaget med 14 af 15 stemmer. USA undlod at stemme, og det vakte stor forargelse blandt mange Israel-tro republikanere.

Der bor i dag over 430.000 israelske bosættere på Vestbredden. Yderligere 200.000 israelere lever i bosættelser i det arabiske Østjerusalem.

/ritzau/

Demokratisk leder kalder Trumps toprådgiver racist

Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus siger, at præsident Donald Trumps vigtigste rådgiver er en racist, der ikke har noget at gøre i Det Nationale Sikkerhedsråd.

Nancy Pelosi nævnte ikke Steve Bannons navn ved sin ugentlige pressekonference, men der var ingen tvivl om, at hun talte om den tidligere redaktør for det højreorienterede netmedie Breitbart.

- Det er bekymrende, at en hvid racist har fået en fast plads i Det Nationale Sikkerhedsråd, siger hun ifølge CBS News.

Hun tilføjer, at Bannons plads i sikkerhedsrådet er med til at gøre USA mindre sikkert.

Det er ikke første gang, at den demokratiske leder kritiserer Bannon.

Da Donald Trump udpegede Steve Bannon som sin kommende chefstrateg i november, kaldte Pelosi Bannon "en hvid nationalist".

I den forbindelse opfordrede hun Donald Trump og den daværende vicepræsident, Mike Pence, til at genoverveje valget af Bannon.

- At invitere Steve Bannon ind i Det Hvide Hus er et alarmerende signal om, at den kommende præsident stadig er tro mod det hadefulde og splittende verdenssyn, der definerede hans valgkamp, sagde hun tilbage i november.

Det Hvide Hus har ifølge NTB ikke ønsket at kommentere Nancy Pelosis seneste udfald mod Bannon.

Kritikere mener, at Bannon lod Breitbart blive en åben platform for nationalister og andre kræfter på den yderste højrefløj. Det afviser han imidlertid selv.

Som Donald Trumps øverste rådgiver har han stor indflydelse, og han menes at have været en af drivkræfterne bag det omstridte indrejseforbud mod flygtninge og statsborgere fra syv lande med hovedsageligt muslimsk befolkning.

/ritzau/

Australsk ambassadør mødes med rådgivere efter Trump-udbrud

Reince Priebus, stabschefen for den amerikanske præsident, Donald Trump, mødtes torsdag med Australiens ambassadør i USA. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mødet fandt sted, efter at Donald Trump og Australiens premierminister, Malcolm Turnbull, onsdag angiveligt var blevet uvenner under en meget omtalt telefonsamtale.

Med ved mødet med den australske ambassadør var også Trumps rådgiver Steve Bannon.

- Hr. Priebus og Hr. Bannon havde et meget produktivt møde med den australske ambassadør i Det Hvide Hus. De viderebragte præsidentens store beundring af det australske folk, siger en embedsmand i Det Hvide Hus til Reuters.

De to allierede lande forsøger en forbrødring, efter at Trump natten til torsdag dansk tid ifølge Washington Post betegnede sin samtale med Malcolm Turnbull som, den "værste han har haft", siden han tog over som præsident.

Ifølge avisen afbrød den amerikanske præsident samtalen efter 25 minutter, selv om de to skulle have talt sammen i en time.

Uenigheden tog udgangspunkt i en flygtningeaftale mellem de to lande.

Turnbull forsøgte at få Trump til acceptere, at USA vil modtage 1250 flygtninge fra Australien. Det er noget, som blev aftalt under præsident Barack Obamas tid i Det Hvide Hus.

Washington Post skriver, at Trump over for Turnbull hævdede, at Australien kommer til "at sende den næste Boston-bombemand" til USA.

Dermed henviste præsidenten til de to tjetjenere, der stod bag bomberne ved Boston Marathon i 2013. Fire personer blev dræbt. Flere end 100 blev såret.

Det Hvide Hus oplyste torsdag, at Trump, på trods af en indædt modstand mod aftalen, har valgt at acceptere den.

Af respekt for Australien og landets premierminister vil Trump tillade, at USA opfylder aftalen. Det skal ske, ved at man udfører en "ekstremt" grundig kontrol af flygtningene, lød det fra Det Hvide Hus.

/ritzau/

Medie: USA indfører nye sanktioner mod Iran efter missiltest

Allerede fredag kan USA indføre flere nye sanktioner mod Iran, efter at landet i det vestlige Asien har gennemført en missiltest.

Det siger kilder i de amerikanske regeringskontorer til nyhedsbureauet Reuters.

Det er ikke ventet, at de nye sanktioner vil være et brud på atomaftalen mellem USA og Iran, som forhenværende præsident Barack Obama stod i spidsen for at få ført igennem.

Anonyme kilder siger til Reuters, at sanktionerne har været i støbeskeen i et stykke tid. De bliver nu kørt i stilling, fordi Iran søndag gennemførte en missiltest.

Det har angiveligt gjort præsident Donald Trump så rasende, at han har beordret nye tiltag.

USA har en lang historie, når det kommer til at indføre sanktioner mod Iran.

Helt tilbage til den islamiske revolution i 1979, har der været indført forskellige forbehold.

Præsident Obama førte en opblødende politik mod iranerne.

Men den nye stab i Det Hvide Hus har fra start lagt en hårdere linje over for landet.

Onsdag sendte sikkerhedsrådgiver Michael Flynn en bredside mod både styret i Teheran og den forhenværende præsident i USA.

- Præsident Barack Obamas regering reagerede ikke tilstrækkeligt på Teherans fjendtlige handlinger. Iran føler sig derfor dristig, sagde den tidligere general.

Anonyme kilder siger til Reuters, at USA vil indføre sanktionerne på en måde, så de ikke forbryder sig med atomaftalen fra 2015.

Iran har flere gange tidligere beskyldt amerikanerne for ikke at leve op til aftalen. Den blev indgået mellem Iran, Storbritannien, Kina, Frankrig, Tyskland, Rusland og USA.

I september kritiserede Irans præsident, Hassan Rouhani, USA for at halte efter sine løfter.

Atomaftalen blev lavet for at forhindre, at iranerne kan udvikle atomvåben.

Til gengæld for at skrue kraftigt ned for landets atomprogram skal Vesten ophæve sanktioner mod landet.

Aftalen trådte i kraft i januar 2016.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.