Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mens du sov: Trump udtrykker støtte til Tyrkiet som »strategisk allieret og Nato-allieret«

Trump udtrykte sin støtte til Tyrkiet som "en strategisk allieret og Nato-allieret". Efter flere måneders forsinkelse vil parlamentsmedlemmer i dag vælge ny præsident. Og så har den colombianske regering officielt indledt fredsforhandlinger med landets sidste aktive oprørsgruppe. Få overblik over nattens nyheder her.

Donald Trump betegner Tyrkiet som en "strategisk allieret" i en telefonsamtale med præsident Erdogan.
Donald Trump betegner Tyrkiet som en "strategisk allieret" i en telefonsamtale med præsident Erdogan.

Trump og Erdogan drøfter kampen mod terror i telefonsamtale

Kampen mod terror var oppe at vende, da USA's præsident, Donald Trump, tirsdag aften dansk tid havde sin første telefonsamtale med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Trump udtrykte sin støtte til Tyrkiet som "en strategisk allieret og Nato-allieret".

Statslederne drøftede også landenes "langvarige forhold" og herunder "deres fælles vilje til at bekæmpe terrorisme i alle dens former".

Det fremgår af en meddelelse fra Det Hvide Hus.

Regeringen i Tyrkiet har foreløbig ikke kommenteret samtalen.

Erdogan erklærede i november sin støtte til den på det tidspunkt nyvalgte Donald Trump.

Tyrkiets forhold til USA var under præsident Barack Obama anstrengt. Især efter det mislykkede kupforsøg i Tyrkiet sidste sommer.

Efter at have slået kupforsøget ned krævede Erdogan prædikanten Fethullah Gülen udleveret fra USA.

Gülen var ifølge præsidenten en af kuppets bagmænd.

USA afviste anmodningen om at udlevere Gülen, der i årevis har boet i eksil i USA.

Det fremgår ikke af meddelelsen fra Det Hvide Hus, om Gülen blev nævnt i tirsdagens samtale.

Styret i Ankara har også været misfornøjet med USA's støtte til kurdiske militser, som kæmper mod Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien.

Præsident Erdogan har beordret tusindvis af offentligt ansatte og militærfolk fyret, anholdt eller suspenderet fra tjeneste siden kupforsøget i juli 2016 på mistanke om sympati eller støtte til Fethullah Gülen.

Selv om Erdogan efter alt at dømme sidder sikkert i sadlen som præsident, så rettes der fortsat beskyldninger mod Gülen.

Tirsdag antydede borgmesteren i Ankara således, at Gülen i samarbejde med udenlandske magter er i gang med at "planlægge" et jordskælv i Tyrkiet. Angiveligt for at svække landets økonomi.

Påstanden fra borgmester Melih Gokcek kom, efter at et kystområde mandag blev ramt af et mindre jordskælv.

- Jeg er fortsat bekymret for muligheden for et kunstigt jordskælv, skrev borgmesteren på Twitter.

Han tilføjede, at den "gülenistiske terrororganisation" tidligere har tumlet med tilsvarende planer.

Tyrkiet oplever på grund af landets geologi med jævne mellemrum rystelser og jordskælv.

/ritzau/Reuters

Efter flere måneders forsinkelse vil 329 nyindsatte parlamentsmedlemmer onsdag vælge, om de skal støtte Somalias præsident, Hassan Sheikh Mohamud, eller en af hans 21 rivaler.
Efter flere måneders forsinkelse vil 329 nyindsatte parlamentsmedlemmer onsdag vælge, om de skal støtte Somalias præsident, Hassan Sheikh Mohamud, eller en af hans 21 rivaler.

329 politikere vælger ny præsident i uroplagede Somalia

Det var umuligt at sikre valgstederne i Somalia, så landets nye præsident vælges af 329 udpegede politikere.

Efter flere måneders forsinkelse vil 329 nyindsatte parlamentsmedlemmer onsdag vælge, om de skal støtte Somalias præsident, Hassan Sheikh Mohamud, eller en af hans 21 rivaler.

Som forberedelse til den utraditionelle valghandling har myndigheder blokeret en række større veje i landets hovedstad, Mogadishu, for at skabe mere sikkerhed.

Det skyldes især truslen fra den ekstremistiske gruppe al-Shabaab.

- Hvis man er involveret i valget direkte eller indirekte, betragtes man som en frafalden af islam, sagde al-Shabaabs talsmand, Sheikh Ali Mohamud Rage, tirsdag.

Han advarede også om, at den ekstremistiske gruppe vil tage "hårde midler i brug" mod dem, der deltager i valget af en ny præsident.

I løbet af tirsdag lød der da også brag og skud i Mogadishu. Der er dog ikke meldinger om sårede.

Kandidater til valget har lovet at styrke sikkerhed og økonomi i det uroplagede land.

Der bliver bygget flittigt i hovedstaden, men den udbombede havneby er næsten ene om at få tilført nye bygninger. Desuden truer en tørke med at skabe en national fødevarekrise.

Kandidater til præsidentposten har beskyldt hinanden for at købe stemmer. På samme tid siger diplomater, at korruption i landet hindrer udviklingen.

Al-Shabaab, der engang sad på magten i det meste af Somalia, hærger ofte Mogadishu med bombeangreb og attentater. I dag er gruppen dog kun i kontrol i ganske små dele af landet.

Oprindeligt var det meningen, at der skulle gennemføres et regulært valg i Somalia, hvor hver voksen kunne afgive sin stemme.

Men regeringen anså det for umuligt at sikre sikkerheden ved valgstederne.

Derfor udpegede man 14.000 delegerede, der valgte 275 medlemmer af parlamentets underhus og 54 medlemmer af landets senat.

Det er disse 329 politikere, der skal håndplukke en ny præsident.

Kendere siger, at præsident Mohamud, der har været under anklage for korruption, bliver støttet af omkring en tredjedel af de delegerede.

Det giver ham en stor mulighed for sejr, men intet er garanteret.

/ritzau/Reuters

 

Den colombianske regering har officielt indledt fredsforhandlingerne med landets sidste aktive oprørsgruppe, Den Nationale Befrielseshær (ELN). HEr ses regeringens repræsentant Juan Camilo Restrepo (til højre) give hånd til oprørsmedlem Pablo Beltran (til venstre.).
Den colombianske regering har officielt indledt fredsforhandlingerne med landets sidste aktive oprørsgruppe, Den Nationale Befrielseshær (ELN). HEr ses regeringens repræsentant Juan Camilo Restrepo (til højre) give hånd til oprørsmedlem Pablo Beltran (til venstre.).

Colombia og oprørere indleder forhandlinger i en tro på fred

Præsident Santos er optimistisk, mens eksperter advarer om, at ELN bliver sværere end Farc at forhandle med.

Efter flere mislykkede forsøg har den colombianske regering officielt indledt fredsforhandlingerne med landets sidste aktive oprørsgruppe, Den Nationale Befrielseshær (ELN).

Parterne vil forsøge at bringe "fuldstændig fred" til Colombia og dermed afslutte en 53 år lang konflikt, der har dræbt flere end 260.000 mennesker.

Det sagde Juan Meriguet, der er repræsentant for værtslandet, Ecuador, da han tirsdag lokal tid erklærede forhandlingerne åbne under en ceremoni uden for hovedstaden, Quito.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Forhandlingerne markerer en milepæl i den colombianske fredsproces, efter at det lykkedes præsident Juan Manuel Santos at forsegle en historisk fredsaftale med landets største oprørsgruppe, Farc, i november.

Eksperter advarer dog om, at ELN bliver en hårdere forhandlingspartner end Farc og vurderer, at en aftale ikke er realistisk før næste år.

- ELN har mere fundamentalistiske krav end Farc, siger professor Frederic Masse, der er ekspert i konflikten, fra Universidad Externado i Bogotá til AFP.

- De ønsker en langt dybere social forandring.

Den 65-årige præsident Santos har tidligere meddelt, at han vil trække sig fra posten i 2018. Santos, der modtog Nobels fredspris i oktober for aftalen med Farc, var alligevel fuld af optimisme på vej ind til forhandlingerne.

- Denne konflikt er slut, sagde han.

Fredsforhandlingerne er ifølge nyhedsbureauet dpa blevet en realitet, efter at den colombianske regering og ELN i sidste uge udvekslede fanger. ELN løslod således et gidsel, mens regeringen løslod to oprørere.

Også mandag løslod ELN et gidsel.

ELN, der består af omkring 2000 personer, betragtes som en terrorgruppe af USA og EU.

Gruppen har bortført hundredvis af mennesker over de seneste fem årtier for at skaffe løsesummer og dermed finansiere den væbnede kamp.

Skulle ELN og den colombianske regering nå til enighed om en fredsaftale, vil det i grove træk afslutte arbejdet med at skabe fred i det sydamerikanske land, skriver AFP.

/ritzau/

 

En næsten 2000 kilometer lang olieledning har fået grønt lys på trods af massive protester.
En næsten 2000 kilometer lang olieledning har fået grønt lys på trods af massive protester.

USA's militær godkender omstridt olieledning i indianerområde

En næsten 2000 kilometer lang olieledning har fået grønt lys på trods af massive protester.

Det amerikanske militær har givet grønt lys for den omdiskuterede olierørledning, der skal føres igennem et naturområde i North Dakota. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Med rørledningen kan amerikanerne hurtigere transportere olie til Den Mexicanske Golf, hvor mange af USA's olieraffinaderier har hjemme.

- Det er rart at se, at den nye administration følger op på de løfter, der er blevet givet til gavn for amerikanske forbrugere og arbejdere, siger John Stoody, der er talsmand for Association of Oil Pipe Lines, ifølge Reuters.

Olierørledningen bliver 1885 kilometer lang. Den kommer til at koste 3,8 milliarder dollar. Det svarer til mere end 26 milliarder kroner. Hvis alt går efter planen, kan den tages i brug allerede i juni.

Projektet har stået meget højt på præsident Donald Trumps dagsorden. Kort efter sin tiltræden i Det Hvide Hus underskrev han to dekreter, der gjorde projektet muligt.

Men der har været store protester fra flere miljøorganisationer, ligesom de indfødte har protesteret mod projektet.

De indfødte indianere i Standing Rock, Sioux-stammen, der bliver berørt af, at olierørledningen vil gå igennem deres område, har tænkt sig at appellere beslutningen, skriver de i en udtalelse tirsdag.

- Hvis rørledningen bliver gennemført, vil vi forsøge at få lukket den ned, skriver de.

De frygter blandt andet, at deres drikkevand vil blive forurenet, når olierørledningen kommer. Stammen mener, at det er mangelfulde miljøberegninger, der ligger til grund for godkendelsen.

Beslutningen om gennemførelsen af olierørledningen har fået bystyret i Seattle til at droppe deres bank, Wells Fargo, da den amerikanske storbank låner penge ud til byggeriet af rørledningen.

Tirsdag bestemte byrådet, at når Wells Fargos kontrakt med Seattle udløber i 2018, så bliver den ikke fornyet, og i minimum tre år vil der ikke blive lavet nye aftaler med banken, skriver nyhedsbureauet NTB.

Byggeriet af olierørledningen blev i september 2016 stoppet af USA's daværende præsident, Barack Obama, da man ikke var sikker på de miljømæssige konsekvenser af olieledningen.

Miljøorganisationerne Greenpeace og Sierra Club har begge anklaget den siddende præsident, Donald Trump, for at gå olieselskabernes ærinde og sætte deres profit over miljøet og indianernes rettigheder.

/ritzau/

 

En amerikansk appeldomstol forsøgte tirsdag at få svar på en række spørgsmål om Donald Trumps indrejseforbud.
En amerikansk appeldomstol forsøgte tirsdag at få svar på en række spørgsmål om Donald Trumps indrejseforbud.

Trumps advokat undviger domstols spørgsmål om indrejseforbud

En amerikansk appeldomstol forsøgte tirsdag at få svar på en række spørgsmål om Donald Trumps indrejseforbud.

En appeldomstol i San Francisco er tirsdag lokal tid ikke kommet frem til nogen afgørelse angående et omdiskuteret indrejseforbud.

Det skyldes blandt andet, at justitsministeriets advokat, August Flentje, ikke svarede konkret på en række spørgsmål.

Der ventes dog en afgørelse snarest, siger en af domstolens dommere.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har bedt appeldomstolen om at genoverveje en dom fra en føderal dommer, der har suspenderet præsidentens indrejseforbud.

Under tirsdagens høring indgik tre dommere i en telekonference, hvor de skulle høre argumenter for Donald Trumps indrejseforbud. Efterfølgende er det meningen, at dommerne skal tage stilling til dets skæbne.

Advokat August Flentje undveg dog flere gange spørgsmål fra dommerne.

Blandt andet skete det, da de tre dommere i ankedomstolen spurgte ind til, om myndighederne har knyttet immigranter fra nogen af de syv lande, som indrejseforbuddet gælder for, til terrorisme.

Flentje svarede blot, at USA's præsident har ret til at vurdere trusler mod nationens sikkerhed.

Dommerne spurgte også Flentje, hvilke beviser regeringen har, for at indrejseforbuddets syv berørte lande har bragt terrorisme til USA.

- Denne proces er gået meget hurtigt, sagde Flentje uden at give et konkret svar på spørgsmålet.

Indrejseforbuddet har til formål at forhindre "radikale, islamistiske terrorister" fra at komme til USA.

Statsadvokater fra delstaterne Washington og Minnesota har dog udfordret indrejseforbuddet.

De mener, at det skal ophæves permanent, fordi dekretet har "udløst kaos".

Donald Trump indførte 27. januar det midlertidige indrejseforbud mod borgere fra Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen.

Uanset udfaldet i San Francisco kan afgørelsen ankes til Højesteret.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.