Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mens du sov: Tre angreb i Danmark optræder på Trumps liste

Israel legaliserer omkring 4000 eksisterende israelske bosættelser på den besatte vestbred. Colombias regering indleder fredsforhandlinger med guerillagruppen ELN i Ecuador. Og så mener USAs præsident, Donald Trump, at terrorangreb af muslimske gerningsmænd sker så ofte, at medierne ikke dækker det - som eksempel nævnes skyderi på Christiania i Danmark.

Terrorangreb af muslimske gerningsmænd sker så ofte, at medierne ikke dækker det, mener den amerikanske præsident, Donald Trump. Arkivfoto.
Terrorangreb af muslimske gerningsmænd sker så ofte, at medierne ikke dækker det, mener den amerikanske præsident, Donald Trump. Arkivfoto.

Israel legaliserer 4000 bosættelser på Vestbredden

En lov er mandag stemt igennem i Israels parlament Knesset. Loven legaliserer omkring 4000 eksisterende israelske bosættelser, der er bygget på den besatte vestbred.

Loven er blevet fordømt af palæstinenserne, fordi den stækker håbet om en særskilt palæstinensisk stat.

Ifølge AFP tillader loven israelske bosættelser på palæstinensisk område, hvis ikke israelerne vidste, at de byggede på privat ejendom, eller hvis de fik tilladelse fra den israelske stat til at bygge.

De palæstinensiske ejere af landet, vil blive kompenseret finansielt eller med andet land.

Loven kan dog vise sig at være ren symbolik, da den går imod en dom fra den israelske Højesteret om rettigheder for ejendomsbesiddelse, skriver Reuters.

Den israelske rigsadvokat har kaldt den for forfatningsstridig, og han har sagt, at han ikke vil forsvare den i Højesteret.

Loven blev vedtaget med 52 stemmer ud af 60. Den er bakket op af premierminister Benjamin Netanyahu og hans koalition, men den har skabt spændinger i regeringen.

Politiske kilder har samtidig beskrevet, at Netanyahu privat er bekymret for loven, fordi den kan give grundlag for en retssag i Den Internationale Straffedomstol i Haag.

Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) siger ifølge AFP, at loven principielt »legaliserer tyveri« og er et bevis på, at »den israelske regering vil ødelægge alle muligheder for en politisk løsning.«

I en pressemeddelelse hævder PLO, at »de israelske bosættelser modvirker freden og muligheden for en to-statsløsning«.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch siger, at loven "reflekterer Israels åbenbare tilsidesættelse af international ret".

Ifølge den israelske menneskerettighedsorganisation B'Tselem beviser loven, at Israel "ikke har nogen intentioner om at afbryde kontrollen over palæstinenserne eller tyveriet af deres land".

/ritzau/

 

Colombias regering indleder fredsforhandlinger med oprørere

En gidselfrigivelse har åbnet for, at regeringen nu mødes med guerillagruppen ELN i Ecuador og drøfter fred.

Fredsforhandlingerne mellem den colombianske regering og landets sidste aktive guerillagruppe, Den Nationale Befrielseshær (ELN), begynder tirsdag på neutral grund i Ecuador.

Forhandlingerne har til formål at afslutte en konflikt, der har varet mere end 50 år.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Efter sidste års vellykkede forhandlinger med guerillagruppen Farc vil den colombianske præsident, Juan Manuel Santos, forsøge at forhandle vilkårene for en fredsaftale med ELN på plads i Ecuadors hovedstad, Quito.

Det sker, efter at den colombianske regering og ELN i sidste uge udvekslede fanger. ELN løslod således et gidsel, mens regeringen løslod to oprørere.

Det tidligere kongresmedlem Odin Sanchez blev efter knap et års fangenskab torsdag frigivet af ELN til Røde Kors i en fjern jungleregion i det vestlige Colombia.

Odin Sanchez tog frivilligt sin brors plads i marts 2016. Broren, Patrocinio Sanchez, der er tidligere guvernør, havde været holdt fanget siden august 2013 og var i mellemtiden blevet syg.

Fredsforhandlingerne med ELN skulle egentlig være begyndt i november sidste år. Men de blev udsat, da ELN ikke efterkom myndighedernes krav om at løslade Odin Sanchez. Før nu.

Præsident Juan Manuel Santos modtog sidste år Nobels fredspris, da det så ud til, at en fredsaftale med Farc var sikret. Folket stemte den overraskende ned. Men en ny aftale faldt senere på plads.

ELN, der består af omkring 2000 personer, betragtes som en terrorgruppe af USA og EU. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Gruppen har bortført hundredvis af mennesker over de seneste fem årtier for at skaffe løsesummer og dermed finansiere den væbnede kamp.

Skulle ELN og den colombianske regering nå til enighed om en fredsaftale, vil det i grove træk afslutte arbejdet med at skabe fred i det sydamerikanske land, skriver AFP.

Ifølge dpa ses en aftale med ELN samtidig som afgørende for Colombia for at forhindre, at gruppens oprørere ikke overtager det narkomarked og de landområder, som Farc tidligere har kontrolleret.

/ritzau/

 

Trump: Pressen ønsker ikke at dække terrorangreb

Terrorangreb af muslimske gerningsmænd sker så ofte, at medierne ikke dækker det, mener præsidenten.

Terrorangreb begået af radikale islamister sker så ofte, at det ikke bliver dækket af pressen, som heller ikke ønsker at dække det.

Sådan lyder det seneste angreb mod medierne fra den amerikanske præsident, Donald Trump, under en tale til amerikanske militærfolk i Tampa i delstaten Florida.

Det skriver den lokale avis Miami Herald på sin hjemmeside.

På hjemmesiden kan man se en video med uddrag fra talen. I en del af talen beskriver Donald Trump, hvor omfangsrig truslen fra islamistisk terrorisme er blevet.

- Det er nu nået til et punkt, hvor det ikke engang bliver dækket. Og den meget, meget uærlige presse har ikke lyst til at dække det, siger han.

Ifølge netmediet The Hill gav præsidenten ingen eksempler under sine tale.

Det Hvide Hus vil fremlægge en liste over sådanne terrorangreb. Det oplyser pressesekretær Sean Spicer under en pressebriefing mandag aften efter talen.

- Vi vil lægge en liste frem senere. Der har været flere tilfælde, siger han ifølge The Hill.

- Der er mange tilfælde, hvor det er hændt, og hvor jeg mener, at det ikke har fået den dækning, det fortjener.

Pressesekretæren bliver også spurgt, om præsidenten mener, at angrebene var underrapporteret eller slet ikke dækket overhovedet. Her svarer Sean Spicer, at angrebene var underrapporteret.

Pressesekretæren uddyber, at Det Hvide Hus mener, at præsidentens politik ikke får samme mængde af dækning som protesterne imod ham.

- Præsidenten føler, at medlemmer af pressen ikke altid dækker nogle af disse begivenheder i samme udstrækning, som andre begivenheder måske bliver dækket, siger han ifølge The Hill.

- Protester overdrives, og et angreb eller et forpurret angreb får ikke nødvendigvis samme dækning.

/ritzau/

 

Tre angreb i Danmark optræder på Trumps liste

Det Hvide Hus har offentliggjort en liste over 78 episoder, som den nye administration mener, er terrorangreb, der er blevet dækket for lidt af de amerikanske medier, skriver Washington Post.

Under en tale mandag i Tampa i delstaten Florida langede Donald Trump ud efter medierne og beskyldte dem for ikke at dække angreb begået af radikale islamister, fordi de sker så ofte.

- Det er nu nået til et punkt, hvor det ikke engang bliver dækket. Og den meget, meget uærlige presse har ikke lyst til at dække det, sagde han under talen.

Danmark optræder tre steder på listen blandt de 78 nævnte episoder.

De tre tilfælde er angrebet på Krudttønden i København. Et angreb på en politibetjent i september 2015 samt et angreb på to politibetjente ved Christiania september 2016.

Blandt de 78 episoder er en lang række af de episoder, der har ramt Europa de seneste år.

Blandt andet er angrebet mod spillestedet Bataclan i Paris, hvor 129 omkom på listen, ligesom angrebet mod Bruxelles metrostation er med på listen over angreb, der er ifølge Det Hvide Hus er dækket for lidt.

/ritzau/

111,3 millioner mennesker fulgte Super Bowl på amerikansk tv

New England Patriots' historiske comeback-sejr over Atlanta Falcons i den 51. udgave af NFL's Super Bowl søndag aften trak det fjerdestørste seertal i amerikansk tv-historie.

Således så 111,3 millioner mennesker i USA med, da quarterbacken Tom Brady førte sit hold til en sejr på 34-28, og hvor Lady Gaga underholdt i pausen.

Det viser seertal fra analysefirmaet Nielsen og netværket Fox mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Dog var det ikke nok til at slå sidste års seertal. Her så 111,9 millioner seere med på tv-netværket CBS, da Peyton Manning ledte Denver Broncos til sejr over Carolina Panthers.

Rekorden for det højeste antal tv-seere til en NFL-kamp i USA skal findes i NBC's visning af kampen mellem New England Patriots og Seattle Seahawks i 2015, som Patriots vandt 28-24. Her fulgte 114,4 millioner tv-seere kampen.

Dette års Super Bowl vil til gengæld gå over i historien som det hidtil største comeback.

Bagud 3-28 så alt sort ud i kampen mod Atlanta Falcons, men i et vanvittigt comeback endte kampen i overtid, hvor New England Patriots sejrede med 34-28.

Aldrig tidligere er et hold kommet tilbage fra at have været nede med mere end ti point i en Super Bowl, men den rekord smadrede Tom Brady og New England Patriots.

Det er også første gang, at en Super Bowl er gået i overtid.

Samtidig var det 39-årige Bradys femte triumf i karrieren, hvilket sender ham forbi legenderne Joe Montana og Terry Bradshaw, der har fire Super Bowl-ringe.

Til sammenligning så 84 millioner mennesker i USA den første tv-duel mellem Demokraternes Hillary Clinton og Republikanernes Donald Trump i september sidste år under den amerikanske præsidentvalgkamp.

Det var ifølge nyhedsbureauet Reuters nok til at slå Ronald Reagan og Jimmy Carters seerrekord fra 1980, hvor 80,6 millioner seere så med.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.