Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mens du sov: Ruslands tropper står snart på grænsen til Europa

Trump og Demokraterne freder unge indvandrere, mens et indvandrerkritisk parti stormer frem i Tyskland. Og så har Rusland indledt en kæmpe militærøvelse på grænsen til Europa.

Russiske faldskærmssoldater under en øvelse i 2015 Foto: REUTERS/Eduard Korniyenko
Russiske faldskærmssoldater under en øvelse i 2015 Foto: REUTERS/Eduard Korniyenko

Godmorgen. Her får du et overblik over det vigtigste, der er sket, mens du sov.

Vi starter i Rusland, som med en kæmpe militærøvelse har sat sindene i kog hos bl.a. NATO. Øvelsen, der hedder »Zapad«. Det betyder »Vest« på dansk.

Rusland indleder kæmpe militærøvelse på grænsen til Europa

Tusindvis af russiske soldater vil deltage i øvelsen Zapad 2017, der provokerer medlemmer af EU og Nato.

Torsdag sætter Rusland en gigantisk militærøvelse i gang.

Øvelsen, der er blandt landets største siden den kolde krig, bliver gennemført i samarbejde med Hviderusland.

Øvelsen bærer navnet Zapad 2017 (Vest 2017 på dansk, red.).

Zapad-øvelser har løbende fundet sted siden 1973.

Denne gang skal Zapad-øvelsen efter planen vare indtil 20. september. Den finder sted langs grænsen til Østeuropa. Der er tale om en øvelse, som vil inkludere hær, søværn og luftvåben.

Ifølge nyhedsbureauet AP har politiske ledere i Polen, Baltikum, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien udtrykt bekymring over øvelsen. De frygter, at Rusland ikke vil trække alle tropper tilbage efter øvelsens afslutning.

Rusland insisterer dog på, at Zapad 2017 er »udelukkende defensiv«.

Russerne vil aktivere 12.700 soldater, der skal bekæmpe en imaginær fjende tæt ved grænserne til Polen og Baltikum.

Nato hævder, at Rusland har forsøgt at holde øvelsen hemmelig. På samme måde mener forsvarsalliancen, at Rusland har løjet om, hvor omfattende øvelsen er.

Ekspert i russisk militær Alexander Golts siger til nyhedsbureauet AFP, at Rusland »meget dygtigt manipulerer med tallene til sådanne øvelser, så det ikke skal invitere udenlandske observatører«.

»Ved hver øvelse arbejder Rusland på samme scenarie - at indsætte tropper hurtigt,« siger han.

Øvelsen finder sted, mens forholdet mellem Rusland og Nato er iskoldt.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, er upopulær, efter at han i 2014 annekterede Krim-halvøen fra Ukraine. Samtidig er han under mistanke for at have blandet sig i USA's præsidentvalg sidste år.

»Dette er et forsøg på at provokere os. Det bliver gennemført for at teste vores forsvar. Derfor må vi vise styrke, sagde Storbritanniens forsvarsminister,« Michael Fallon, til BBC i sidste uge.

»Rusland vil teste os, hver gang det får mulighed for det. Vi ser nu et aggressivt Rusland, og det må vi håndtere,« sagde Fallon videre.

Putin og Rusland har til gengæld stået fast på, at landet har ret til at afholde øvelsen.

Russerne har også længe beskyldt USA for at stå bag, at Natos tilstedeværelse i en række lande, der grænser op til Rusland, er styrket.

/ritzau/

Demokrater og Trump freder unge indvandrere i ny aftale

Præsidenten har sammen med ledere i Kongressen indgået aftale, der beskytter unge indvandrere mod deportering.
NV: Der er tilføjet citater samt flere detaljer om aftalen.

Topdemokrater i USA oplyser, at de er enige med præsident Donald Trump om en aftale, der beskytter tusindvis af unge indvandrere mod deportering.

Aftalen blev annonceret af Demokraternes ledere i Senatet og Repræsentanternes Hus, henholdsvis Chuck Schumer og Nancy Pelosi.

Annonceringen kom efter en middag i Det Hvide Hus. Her blev parterne enige om at beskytte knap 800.000 indvandrere, der er kommet illegalt til USA som børn.

Den store gruppe af indvandrere var tidligere beskyttet af ordningen Daca, der blev indført af tidligere præsident Barack Obama.

Tidligere på måneden oplyste USA's justitsminister, Jeff Sessions, at Daca-ordningen, der tillader børn af illegale immigranter at studere og arbejde i USA, ville blive tilbagekaldt.

»Vi blev enige om hurtigt at stadfæste beskyttelsen af Daca og arbejde frem mod en aftale om grænsekontrol, eksklusiv muren, der er acceptabel for begge sider,« udtaler Nancy Pelosi og Chuck Schumer i en fælles erklæring.

De to topdemokrater henviser til muren langs den amerikansk-mexicanske grænse. Den har Donald Trump lovet sine vælgere, siden han stillede op som præsidentkandidat.

Det Hvide Hus har endnu ikke kommenteret oplysningerne om aftalen. I en skriftlig besked hedder det dog, at præsidenten har haft »en konstruktiv arbejdsmiddag« med Schumer, Pelosi og medlemmer af administrationen.

Her har parterne ifølge Det Hvide Hus "diskuteret politik og lovgivningsmæssige prioriteter", herunder Daca.

»Dette er et positivt skridt fremad for præsidentens bestræbelser på at skabe tværpolitiske løsninger på de vigtigste emner for alle amerikanere,« skriver Det Hvide Hus.

Det er anden gang, at præsidenten indgår en aftale med Demokraterne uden om sine republikanske partifæller.

Præsidenten trådte for nylig adskillige republikanere over tæerne, da han indgik en aftale med Schumer og Pelosi om at hæve det amerikanske gældsloft.

/ritzau/AP

Målinger: Indvandrerfjendsk parti stormer i tysk parlament

Et parti til højre for Merkels konservative CDU for første gang i 60 år blive stemt ind i det tyske parlament.

Luk den tyske grænse for migranter og flygtninge, sig farvel til euroen og indfør sanktioner mod Rusland.

Det er blandt hovedpunkterne på partiprogrammet hos det nationalistiske parti Alternative für Deutschland (AfD), der efter alt at dømme bliver stemt ind i det tyske parlament ved valget 24. september.

Partiet har fået opbakning fra vælgere, der blandt andet er utilfredse med, at forbundskansler Angela Merkel åbnede grænsen for over en million flygtninge i 2015.

I øjeblikket står partiet til mellem otte og 11 procent af stemmerne, hvilket vil give partiet dusinvis af sæder i parlamentet.

Visse målinger tyder endda på, at partiet kan blive Tysklands tredjestørste efter Angela Merkels CDU og det socialdemokratiske SPD.

Hvis målingerne holder stik, vil det være første gang i 60 år, at et parti til højre for Merkels konservative parti tiltrækker sig stemmer nok til at komme i Forbundsdagen.

»Det er noget af en præstation for et højrefløjsparti at nå over grænsen på fem procent,« siger Gideon Botsch, der er politisk forsker ved Universitet i Potsdam.

»Tyske vælgere har ikke ønsket at stemme på et højrefløjsparti i de seneste årtier. Tysklands nazifortid er selvfølgelig en af årsagerne til det,« tilføjer forskeren.

AfD har gradvist fået mere vind i sejlene de seneste år. Det er ifølge Gideon Botsch sket i takt med, at partiets politik er blevet ekstrem siden etableringen i 2013.

Ved et vælgermøde i sidste uge modtog en af AfD's ledere Alexander Gauland stående ovationer fra et fortrinsvist midaldrende mandligt publikum i byen Pforzheim.

Gauland, der tidligere var medlem af Merkels CDU, udløste sidste år stor forargelse i Tyskland. Det skete, da han sagde, at tyskere ikke skulle bo side om side med sorte fodboldspillere.

I Pforzheim adresserede han igen emnet, som de fleste af hans vælgere bekymrer sig for - flygtningestrømmen fra lande som Syrien, Irak og Afghanistan.

»Kun hvis vi forsvarer Europa mod en ny islamistisk invasion har vi en chance for at bevare flertallet i dette land og overleve,« sagde han blandt andet.

/ritzau/AP

Brand dræber mindst 23 teenagere på en skole i Kuala Lumpur

23 elever og to lærere er døde i en brand, der brød ud i en sovesal på en skole tidligt torsdag morgen.
NV: Der er tilføjet citat om, at eleverne forsøgte at undslippe flammerne, men blev forhindret af metalgitre for vinduerne. Samtidig er det tilføjet, at ligene blev fundet oven på hinanden, og at de dræbte er drenge i alderen fra 13 til 17 år.

Mindst 25 mennesker er døde i en brand på en islamisk religionsskole i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur.

Det oplyser embedsmænd fra redningsmyndighederne ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De fleste af de dræbte er elever, lyder det i en erklæring fra Malaysias brand- og redningsmyndigheder.

»Antallet af bekræftede døde er 23 elever og to lærere,« siger Khirudin Drahman, direktør for Kuala Lumpurs brand- og redningsafdeling, ifølge nyhedsbureauet AFP.

»De kan være døde af røgforgiftning eller være blevet fanget i flammerne. Det er en af landets værste brandkatastrofer i de sidste 20 år. Vi undersøger nu årsagen til branden,« siger Khirudin Drahman.

Samtidig oplyser politichef i Kuala Lumpur Amar Singh til nyhedsbureauet AP, at de dræbte elever alle er teenagedrenge i alderen fra 13 til 17 år.

Politichefen fortæller også, at ligene blev fundet nærmest stablet oven på hinanden, hvilket indikerer, at de er døde i et forsøg på at flygte fra flammerne.

»Desværre var der kun én udgang, så de kunne ikke nå at komme ud. Alle ligene blev fundet liggende oven på hinanden,« siger han.

Ligene er bragt til et nærliggende hospital.

Branden på skolen Darul Quran Ittifaqiyah i hjertet af Kuala Lumpur brød ud torsdag omkring klokken 05.40.

Det er endnu uvist, hvordan branden startede, men ifølge myndighederne brød den ud på den øverste etage i den tre etager høje bygning.

Ifølge brandmyndighederne startede branden i en sovesal.

»Børnene forsøgte desperat at undslippe flammerne. Men der var metalgitre for vinduerne, som forhindrede dem i at komme ud af den brændende bygning,« fortæller embedsmanden Tengku Adnan Tengku Mansor ifølge AFP.

Avisen The Star rapporterer, at brand- og redningsmyndigheder har rejst bekymring over brandsikkerheden på uregistrerede private religionsskoler - kendt som tahfiz-skoler.

Således har malaysiske myndigheder registreret 211 brande på sådanne institutioner siden 2015.

I april var der 519 tahfiz-skoler registreret på tværs af Malaysia, men ifølge The Star findes der mange flere.

/ritzau/

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.