Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mens du sov: Nu handler Kongressen efter angrebet i Charlottesville

Højesteret i USA giver Præsident Donald Trump ret til at beholde sit flygtningeforbud, orkanen Irma kræver flere dødsofre og ikke mindst støtter Kongressen i USA nu et forslag, der fordømmer hadgrupper. Udmeldingen kommer i kølvandet på et drabeligt angreb i byen Charlottesville 12. august.

Der var én, der døde og 19, der blev sårede, efter angrebet i Charlottesville, Virginia, August 14, 2017. REUTERS/Justin Ide
Der var én, der døde og 19, der blev sårede, efter angrebet i Charlottesville, Virginia, August 14, 2017. REUTERS/Justin Ide

Godmorgen. Her får du et samlet overblik over nattens vigtigste begivenheder, der hovedsageligt har foregået i USA. Det er også her, vi starter. Her er nyt fra Kongressen:

USA's kongres fordømmer hvide nationalister og nynazister

Efter dødelige raceuroligheder i byen Charlottesville støtter Kongressen et forslag, der fordømmer hadgrupper.

Kongressen i USA har givet sin støtte til en resolution, der fordømmer folk, som tror på den hvide races overlegenhed, nynazister og andre hadgrupper.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Støtten kommer efter et angreb i byen Charlottesville i Virginia, hvor en mandlig bilist 12. august påkørte og dræbte kvinden Heather Heyers, der deltog i en demonstration mod tilhængere af hvidt overherredømme og andre nationalister fra den yderste højrefløj.

19 andre blev såret ved påkørslen.

Medlemmer af Repræsentanternes Hus godkendte forslaget ved en mundtlig afstemning tirsdag. Det skete, dagen efter at forslaget var blevet godkendt i Senatet.

Forslaget bliver nu sendt videre til præsident Donald Trump, som har fået omfattende kritik for sin håndtering af protesterne og volden i Charlottesville.

Trump udtalte gentagne gange efterfølgende, at »begge sider bar skylden« for sammenstødene mellem de hvide nationalister og moddemonstranterne.

»Der var en gruppe på den ene side, der var ond. Og der var en gruppe på den anden side, der var ond.Ingen ønsker at sige det. Jeg vil gerne sige det lige nu,« sagde han tre dage efter angrebet.

Volden i Charlottesville brød ud lørdag 12. august.

En gruppe hvide nationalister, der blandt andet talte medlemmer af Ku Klux Klan, nynazister og tilhængere af hvidt overherredømme, demonstrerede under overskriften »Foren højrefløjen« mod planer om at fjerne en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee.

De blev mødt af moddemonstranter, der aktionerede imod racisme.

Grupperne stødte sammen i gadekampe, inden en bil torpederede moddemonstranterne.

En 20-årig formodet nazisympatisør mistænkes for at stå bag angrebet.

Det er de demokratiske senatorer Mark Warner og Tim Kaine, der sammen med fire andre kolleger fra både Demokraterne og Republikanerne har taget initiativ til forslaget om fordømmelse af hadgrupper.

I forslaget bliver Heather Heyers død beskrevet som "et hjemligt terrorangreb".

/ritzau/

Mindst 12 mennesker bekræftes døde i Florida efter Irma

I alt har Irma dræbt 60 mennesker, heraf 17 i USA. Orkanen har ødelagt en fjerdedel af husene i Florida Keys.

Dødstallet i den amerikanske delstat Florida efter orkanen Irmas hærgen er nu oppe på mindst 12.

Det oplyser talsmand for beredskabsmyndighederne i Florida Alberto Moscoso tirsdag lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

»I øjeblikket er antallet af bekræftede dødsfald, der kan relateres til orkanen Irma, 12,« siger han.

Dermed har Irma dræbt i alt 17 mennesker i USA.

Strømafbrydelser i Florida, der også er kendt som solskinsstaten, har ramt næsten fem millioner hjem, organisationer og virksomheder - blandt dem benzinstationer, som har brug for elektricitet for at holde pumperne i gang.

To dage efter at Irma gik i land i det sydlige Florida, var evakuerede beboere i stand til at vende tilbage til øgruppen Florida Keys tirsdag.

Synet, der mødte dem, var nedslående.

De første vurderinger er ifølge USA's nationale katastrofeberedskab (Fema), at Irma har ødelagt en fjerdedel af husene i Florida Keys. 65 procent af husene i området har desuden lidt store skader.

»Stort set hvert eneste hus i Keys er blevet berørt på en eller anden måde,« siger chefen for Fema, Brock Long, på en pressekonference tirsdag.

Florida Keys var det første sted, Irma gik i land i USA som en kategori 4-orkan.

»Jeg har ikke længere noget hus, og jeg har intet arbejde. Jeg har ingenting,« siger 50-årige Mercedes Lopez til nyhedsbureauet Reuters.

Han flygtede sammen med sin familie fra byen Marathon nord for Florida Keys i fredags og vendte tilbage tirsdag, blot for at finde ud af at både hans hjem og den benzintank, hvor han arbejdede, er jævnet med jorden.

»Vi har ingenting at vende hjem til,« siger han.

Efter at orkanen havde ramt Florida Keys, bevægede den sig ud over vandet igen, hvorefter den jævnede store dele af øen Saint Martin med jorden.

Det voldsomme uvejr og de efterfølgende oversvømmelser har ifølge Reuters kostet mindst 60 mennesker livet, heraf 17 i de amerikanske stater Florida, Georgia og South Carolina og 43 i Caribien.

/ritzau/

Venezuelas præsident accepterer dialog med modstandere

Nicolas Maduro bekræfter, at han vil lytte til oppositionen. Et møde er aftalt onsdag på neutral grund.

Venezuelas hårdt pressede præsident, Nicolas Maduro, er villig til at indlede forhandlinger med oppositionen i det politisk og økonomisk kriseramte land.

Det oplyser Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, efter et møde tirsdag i Paris med Venezuelas udenrigsminister, Jorge Arreaza Montserrat.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Under mødet advarede den franske udenrigsminister om risikoen for EU-sanktioner, hvis ikke der bliver løsnet op for den fastlåste situation.

Et indledende møde skal finde sted onsdag på neutral grund i Den Dominikanske Republik.

Ifølge Reuters vil Spaniens forhenværende premierminister Jose Luis Rodriguez Zapatero og den dominikanske præsident, Danilo Medina, sidde med omkring bordet. Begge har mæglet mellem parterne.

»Zapatero og præsident Medina er fuldt ud klar over, at jeg har været fortaler for en dialog. Og jeg accepterer denne nye dialog,« siger Maduro under et tv-transmitteret regeringsmøde tirsdag aften lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den Demokratiske Enhedskoalition, et fælles talerør for Venezuelas oppositionspartier, oplyser, at en delegation vil mødes med præsident Medina for at drøfte en køreplan for samtalerne.

Men den understreger, at onsdagens møde ikke er begyndelsen på en formel dialog med Maduros regering.

»For at indlede seriøse forhandlinger forlanger vi omgående konkrete tiltag, der viser reel vilje til at løse problemerne frem for bare at købe sig tid,« hedder det ifølge Reuters i en erklæring.

Maduro har i månedsvis været skydeskive for folkelige protester og demonstrationer i både hovedstaden Caracas og andre byer.

Flere end 100 demonstranter er blevet dræbt i sammenstød med sikkerhedsstyrker.

Regeringen er blevet beskyldt for at stå bag direkte likvideringer af de mest højrøstede demonstranter.

I flere tilfælde er personer under demonstrationer blevet skudt og dræbt af bevæbnede og maskerede mænd, der på motorcykler derefter er forsvundet igen.

På papiret er Venezuela et af verdens rigeste lande i kraft af enorme forekomster af olie og gas. Men landet befinder sig i en økonomisk krise af historiske dimensioner.

Og det er Maduros skyld. Påstår oppositionen.

Han beskyldes for at have bragt nationen på fallittens rand samt for forsøg på at indføre et diktatur.

Udenlandske medier har i flere måneder rapporteret om udbredt mangel på alt fra fødevarer til medicin.

/ritzau/

 

Højesteret giver Trump ret til at beholde flygtningeforbud

USA's Højesteret har blokeret for en lavere domstols afgørelse om at fjerne et indrejseforbud for flygtninge.
NV: Det er tilføjet, at forbuddet på 90 dage bortfalder i slutningen af september og det 120 dage lange forbud en måned senere. Det er også tilføjet, at kritikere kalder indrejseforbuddet et forbud mod muslimer, ligesom at det er tilføjet, at Irak blev slettet fra den oprindelige landeliste.

Højesteret i USA har tirsdag lokal tid givet præsident Donald Trump lov til at opretholde sit forbud mod, at flygtninge kommer ind i USA.

Højesteret fulgte dermed en anmodning fra Trumps administration om at blokere en afgørelse fra en føderal appeldomstol, der ifølge justitsministeriet ville have tilladt yderligere 24.000 flygtninge at komme ind i USA inden udgangen af oktober.

Tirsdagens afgørelse er en delvis sejr for Trump inden en vigtig høring i oktober, hvor det skal afgøres, om en ordre fra Trump fra 6. marts er i strid med amerikansk lov.

Her indførte Trump et nyt indrejseforbud fra 16. marts. I det nye forbud er Irak slettet fra den oprindelige liste fra 27. januar over lande, hvis borgere forbydes indrejse i USA.

Det nye dekret forbyder indrejse for borgere fra Iran, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen i 90 dage, ligesom at det forbyder alle flygtninge adgang til USA i en periode på 120 dage.

Det står dog uklart, hvad der bliver tilbage for retten at beslutte i oktober, eftersom forbuddet på 90 dage bortfalder i slutningen af september og det 120 dage lange forbud en måned senere.

Siden det nye dekret blev udstedt 6. marts har Trump da også måtte se sit indrejseforbud blive udvandet af flere føderale dommere.

Senest afgjorde en domstol i sidste uge, at bedsteforældre, tanter, onkler, fætre og kusiner til lovlige amerikanske borgere er fritaget for indrejseforbuddet.

I forvejen gælder fritagelsen for personer, der kan bevise, at de er i nær familie med personer i USA. Det gælder forældre, ægtefæller, børn, svigersønner, svigerdøtre og søskende.

Trump har begrundet indrejseforbuddet med, at det skal forhindre "radikale, islamistiske terrorister" i at komme ind i USA.

Kritikere kalder dog initiativet et forbud mod muslimer. Det afviser den amerikanske præsident.

/ritzau/Reuters

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.