Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mens du sov: New Zealand undersøger 50 års misbrug af plejebørn

Regeringen i New Zealand har iværksat en historisk stor undersøgelse om seksuelt misbrug af børn, godt fem procent af alle voksne i Norge ejer kryptovalutaer, og vores Facebookforbrug er skrumpet, efter algoritmen er blevet ændret. Få overblik over nattens nyheder her.

Regeringen i New Zealand har torsdag iværksat en historisk stor undersøgelse af påstået seksuelt misbrug af børn i pleje i perioden fra 1950 til 1999. Her er det premierminister Jacinda Ardern.
Regeringen i New Zealand har torsdag iværksat en historisk stor undersøgelse af påstået seksuelt misbrug af børn i pleje i perioden fra 1950 til 1999. Her er det premierminister Jacinda Ardern.

New Zealand undersøger misbrug af plejebørn fra 1950 til 1999

Premierministeren kalder misbruget »samvittighedsløst«. Fra 1950 til 1999 var 100.000 børn i statens pleje.

Regeringen i New Zealand har torsdag iværksat en historisk stor undersøgelse af påstået seksuelt misbrug af børn i pleje i perioden fra 1950 til 1999.

Undersøgelsen, der ledes af Royal Commission into Historical Abuse in State Care, er et valgløfte fra premierminister Jacinda Ardern, der kom til magten i oktober sidste år.

Premierministeren siger, at fejl fra fortiden må anerkendes for at forhindre, at de sker igen.

Undersøgelsen kommer, efter at nu voksne tidligere plejebørn i årevis har berettet om seksuelt, fysisk og følelsesmæssigt misbrug, da de var i pleje.

Premierminister Ardern siger, at det var statens ansvar at fungere som forælder for samfundets mest sårbare børn. Hun kalder misbruget "samvittighedsløst".

- Dette er en chance for at konfrontere vores historie og sørge for, at vi ikke begår de samme fejl igen, siger hun.

- Det er et vigtigt skridt i retning mod at anerkende og lære af erfaringerne fra dem, der er blevet misbrugt i statens pleje, tilføjer hun.

Undersøgelseskommissionen vil begynde høringer i sagen senere på året.

Sidste år anslog de newzealandske myndigheder, at der i perioden fra 1950 til 1999 var 100.000 børn i statens pleje.

Indenrigsminister Tracey Martin fortæller, undersøgelsen blandt andet vil se nærmere på virkningerne på New Zealands oprindelig befolkning, maorierne. I New Zealand har der traditionelt været mange maoribørn i statspleje.

Maori-samfundet er det dårligst stillet samfund i New Zealand med højere fattigdom, ledighed og kriminalitet end resten af befolkningen.

Kommissionen vil undersøge institutioner, som er blevet drevet direkte af staten, herunder børnehjem, opdragelsesanstalter og psykiatriske hospitaler.

Der er ikke sat nogen deadline for undersøgelsen. Lignende undersøgelser i Australien, Storbritannien og Canada har taget årevis.

/ritzau/AFP

Kryptovalutaer er et hit blandt unge mænd i Norge

Cirka fem procent af alle voksne i Norge ejer kryptovalutaer som eksempelvis bitcoin, viser ny undersøgelse.

Næsten 200.000 nordmænd ejer bitcoin eller andre kryptovalutaer. Det viser en undersøgelse, som analysefirmet Norstat har lavet.

Især blandt unge mænd er de digitale valutaer populære.

Ifølge undersøgelsen, der baseret på telefoninterviews, ejer cirka fem procent af nordmændene over 18 år kryptovaluta.

Mænd er stærkt overrepræsenteret. Ni procent af de adspurgte mænd svarer bekræftende på, at de har kryptovaluta, mens det kun gælder for to procent af kvinderne.

Kryptovalutaer har fået stor opmærksom de seneste måneder. Først på grund af prisstigninger, som i flere tilfælde skal måles i tusindvis af procent, og derefter som følge af store fald i værdien.

De voldsomme udsving har udløst kraftige advarsler fra centralbanker og andre dele af finansverdenen, som fraråder investeringer i kryptovalutaer.

/ritzau/NTB

111 patienter har fået ordineret medicinsk cannabis på en måned

Forsøgsordning med medicinsk cannabis er kommet godt i gang, lyder det fra sundhedsministeren.

Fra nytår til og med 29. januar har læger foretaget 131 ordinationer af medicinsk cannabis, der er omfattet af forsøgsordningen.

Det skriver Politiken på baggrund af nye tal, som Sundhedsministeriet har trukket ud af sundhedsregistret Det Fælles Medicinkort.

Tallet dækker over, at ordinationerne er udstedt til 111 forskellige patienter. Det vil sige, at nogle patienter har fået ordineret cannabis mere end en gang.

Recepterne er udskrevet af i alt 53 forskellige læger.

- Vi har tidligere forventet, at omkring 500 patienter vil blive del af forsøgsordningen i løbet af det første år. Derfor understreger et tal på 111 patienter på en måned, at vi er kommet godt i gang.

- En del læger er allerede gået i dialog med deres patienter om behandlingen, som patienterne forhåbentlig oplever at have gavn af. Det er positivt, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby til Politiken.

Et enigt Folketing vedtog før jul det lovforslag, der fra årsskiftet formelt satte gang i forsøgsordningen med medicinsk cannabis.

Gennem ordningen kan patienter med sklerose, rygmarvsskader og kroniske smerter samt patienter med kvalme og opkast efter kemoterapi få adgang til cannabis til at dulme deres symptomer.

De praktiserende læger har på forhånd ytret skepsis over forsøgsordningen. Det har tidligere været beskrevet, hvordan patientforeninger, blandt andet Scleroseforeningen og Gigtforeningen, havde medlemmer, hvis læger afviste at udskrive recepter.

Direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind er ikke enig med sundhedsministeren i, at forsøget nu er godt i gang.

- Det er rigtig positivt, at der er nogle patienter, som rent faktisk har fået ordineret medicinsk cannabis, men det er stadig et meget lille tal, siger direktøren til Ritzau.

Gigtforeningen hører stadig fra medlemmer, hvis læger ikke vil udskrive en recept.

- Der er over 100, som er blevet afvist, fordi deres egen læge ikke vil udskrive det. De tager faktisk ikke engang samtalen eller dialogen med patienten, så de bliver heller ikke henvist til noget andet, fortæller hun.

/ritzau/

Brugere slukker for Facebook efter algoritme-ændringer

Facebooks brugere har været på 50 millioner timer mindre hver dag i fjerde kvartal, oplyser Facebook-chef.

Brugerne af Facebook bruger mindre tid på det sociale medie, efter at der er blevet lavet mindre ændringer i de algoritmer, der styrer, hvad der kommer op i brugernes nyhedsstrøm.

Det oplyser Facebooks topchef, Mark Zuckerberg, i forbindelse med et regnskab.

Helt præcist har Facebook mistet sine brugeres opmærksomhed i 50 millioner timer hver dag.

Opgørelsen stammer fra de sidste tre måneder af 2017. Zuckerberg tilskriver faldet, at Facebook allerede i efteråret begyndte at ændre i algoritmerne.

- Allerede sidste kvartal lavede vi ændringer, der viser færre virale videoer (videoer, der deles meget mellem brugerne, red.), for at sikre at folk bruger deres tid godt, skriver Zuckerberg i en meddelelse.

- I alt har vi lavet ændringer, der har nedbragt tiden brugt på Facebook med omkring 50 millioner timer hver dag.

I samme kvartal er antallet af brugere steget - omend med mindre end det var forventet.

- Ved at fokusere på det meningsfulde indhold vil vores fællesskab og forretning blive stærkere på den lange bange, skriver Zuckerberg videre.

I april sidste år optog en Facebook-bruger en video af sig selv, da han slog en ældre mand ihjel. Derefter lagde han videoen op på Facebook. Videoen skærpede kritikken af Facebooks indhold.

Facebook har allerede sat flere ændring i søen, siden årsskiftet og planlægger at komme med flere. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fremover vil andre Facebook-brugeres opdateringer fylde mere i forhold til reklamer, offentlige profiler og mediers opslag.

Så sent som denne uge, har Facebook annonceret, at lokale nyheder vil fylde mere hos brugere i USA.

Mark Zuckerberg har gjort det til sit erklærede mål at "fikse" Facebook. Han har fremhævet indsatsen for at slå ned på chikane og had på platformen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.