Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mens du sov: Google hjemkalder ansatte efter Trumps indrejseforbud

Drabsbølge i Malmø fortsætter, Google hjemkalder sine medarbejdere på grund af Donald Trump og Bisse var den store stjerne til prisuddelingen »Steppeulven,« Berlingske giver dig her overblikket over nattens vigtigste nyheder fra ind- og udland.

Drabsbølge fortsætter i Malmø: 44-årig er seneste offer

 

Malmø. Der har natten til søndag været endnu et drab i Malmø. Det er det tredje i januar.

Offeret er en mand på 44 år, som er dræbt af knivstik.

Politiet har tilbageholdt fire personer, men der er ikke rejst sigtelser i sagen, skriver nyhedsbureauet TT.

En bølge af drab, skudepisoder og overfald har hærget den sydsvenske by de seneste år.

Siden begyndelsen af januar 2016 er 13 mennesker blevet dræbt i Malmø.

For godt to uger siden blev 16-årig dreng dræbt af skud i den berygtede bydel Rosengård.

Og tre dage inde i det nye år blev en 22-årig mand dræbt af skud i bydelen Fosie.

Tidligere samme døgn blev en 18-årig kvinde såret af skud i Rosengård, og 6. januar blev en mand i 30-års alderen såret af skud i en lejlighed i området Persborg.

Region Syds nye politichef, Klas Friberg, betegnede i forbindelse med de hændelser situationen i Malmø som alvorlig.

- Det er jo en alvorlig situation i Malmø, når det gælder bandekriminalitet og dødelig vold. Der er alt for mange unge mænd, som er blevet slået ihjel her, sagde han ifølge TT.

Efter drabet på den 16-årige dreng 12. januar opfordrede lokalpolitikere Sveriges indenrigsminister, Anders Ygeman (S), til at komme til Malmø for at diskutere den omfattende kriminalitet i byen.

Malmø ønsker desuden også at få placeret en politiskole i byen, har News Øresund tidligere skrevet.

/ritzau/

Google hjemkalder ansatte efter Trumps indrejseforbud

 

San Francisco. "Kom tilbage til USA nu".

Den besked har adskillige ansatte hos amerikanske Google modtaget fra deres arbejdsgiver som reaktion på præsident Donald Trumps tiltag på immigrationsområdet.

Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg News.

Trump har udstedt et midlertidigt indrejseforbud for personer fra syv overvejende muslimske lande.

Og det falder ikke i god jord hos Googles topchef, Sundar Pichai.

- Det er smertefuldt at se de personlige omkostninger ved dette dekret (fra præsidenten, red.) for ens kolleger, skriver Pichai i et notat, som Bloomberg News har modtaget en kopi af.

- Vi har altid gjort vores syn på indvandringsspørgsmål offentligt kendt, og det vil vi fortsætte med, tilføjer han.

Pichais bemærkninger er ifølge Bloomberg News et "ekko" af lignende udtalelser fra andre amerikanske teknologigiganter og viser en "voksende kløft" mellem virksomhederne og Trumps administration.

Teknologiselskaberne i USA er kendt for at have mange immigranter ansat, og branchen er tilhænger af, at reglerne for indvandring bliver lempet.

Men Donald Trump går med sit tiltag i den modsatte retning. Fredag underskrev han en bekendtgørelse, som forbyder indrejse af folk fra syv lande i foreløbigt 90 dage.

I den periode vil borgere fra Syrien, Irak, Yemen, Sudan, Iran, Somalia og Libyen blive forbudt at komme ind i USA.

Som følge af Trumps beslutning er flere personer med tilladelse til at rejse til USA allerede blevet nægtet adgang til at sætte sig om bord på et fly med kurs mod en amerikansk lufthavn. Det skriver The New York Times lørdag.

Ministeriet for indenlandsk sikkerhed i Washington beordrede fredag eftermiddag de amerikanske told- og grænsemyndigheder til at håndhæve Trumps dekret med omgående virkning.

- Vi er bekymret for konsekvenserne af dette dekret og ethvert forslag, som kan lægge hindringer i vejen for Google-medarbejdere og deres familier, eller som skaber barrierer for at hente store talenter til USA, siger en talskvinde for Google.

Nogle Google-medarbejdere var på rejse i udlandet, da dekretet trådte i kraft.

Google afviser at oplyse, om medarbejdere er blevet tilbageholdt eller forhindret i at stige om bord på et fly.

/ritzau/

Trump om indrejseforbud: Det virker rigtig fint

 

Washington D.C.. Det nyligt indførte indrejseforbud fra en række lande til USA "virker rigtig fint".

Sådan lyder det fra den amerikanske præsident, Donald Trump, lørdag.

- Det virker rigtig fint. Du kan se det i lufthavnene, du kan se det alle steder, siger præsidenten til journalister i Det Hvide Hus.

Fredag underskrev Trump et dekret, der blandt andet betyder, at der ikke vil blive udstedt nye indrejsetilladelser til borgere fra syv overvejende muslimske lande i 90 dage.

Det gælder borgere fra Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen.

Præsidenten understreger på lørdagens pressemøde, at dekretet ikke er en udelukkelse af muslimer.

- Det er ikke et muslimsk forbud, siger han.

Dekretet begrænser også tilgangen af flygtninge.

Således er syriske flygtninge blevet udelukket fra landet. Dette gælder på ubestemt tid, eller indtil Trump vurderer, at kontrollen er blevet så god, at potentielle terrorister ikke kan udnytte svagheder i systemet.

Beslutningen er en del af en række stramninger i USA's udlændingepolitik.

Formålet er ifølge Trump at holde "radikale, islamistiske terrorister" ude af landet.

- Vores forbud bliver meget, meget strengt, og vi kommer til at føre en ekstrem grundig kontrol. Det burde have været gjort for mange år siden, siger Donald Trump ifølge The Wall Street Journal.

Dekretet har allerede i løbet af sit første døgn haft konsekvenser for flere personer.

Mindst fem irakere og en statsborger fra Yemen blev således nægtet at komme om bord på et fly fra Kairo i Egypten til New York i USA lørdag, selv om de på forhånd havde sikret sig visum.

Samtidig oplyser Iran, der er et af de syv berørte lande, at det vil gengælde det amerikanske indrejseforbud.

I en erklæring kalder det iranske udenrigsministerium indrejseforbuddet en "åben fornærmelse mod den muslimske verden og den iranske nation."

Ifølge The New York Times begyndte amerikanske lufthavnsmyndigheder at tilbageholde rejsende allerede fredag aften lokal tid.

/ritzau/Reuters

 

Bisse scorer fem priser ved musikkritikernes store fest

 

København. Sangskriveren og musikeren Thorbjørn Radisch Bredkjær - bedre kendt som Bisse - begejstrer de danske musikanmeldere.

Bisse scorede ikke færre end fem priser, da Foreningen af Danske Musikkritikere lørdag aften uddelte den årlige pris Steppeulven på Bremen Teater i København.

Den 29-årige musiker fra Kirke Saaby på Midtsjælland hyldes som "årets vokalist", "årets komponist" og "årets tekstforfatter".

Desuden kåres hans album "Højlandet" som "årets album", og sangen "Seks hjerter" fra samme udgivelse er "årets sang".

Bisse er en produktiv herre. Han udgav tre album i både 2015 og 2016.

Ofte er han blevet sammenlignet med C.V. Jørgensen, som også synger på dansk, men som modsat Bisse har en meget lav kadence mellem sine udgivelser.

Bisse har selv nævnt Jørgensen som et forbillede. Et andet er australieren Nick Cave.

Adi Zukanociv, som er pianist i Bisses band, vinder i kategorien "årets musiker". Zukanociv spiller med en række danske navne - blandt dem Skousen, Irah og Den Magnetiske Ørn.

MØ, som ikke var med til festen på Bremen Teater, får prisen som "årets livenavn". Den har MØ også tidligere modtaget.

Den danske sanger rejser på turné til USA i marts, hvor hun optræder i Chicago, Portland og San Francisco. Efterfølgende spiller hun i Sydamerika.

"Pionerprisen" går til bandet Mercyful Fate, der bragede ind på heavy metal-scenen i 1980'erne. Et af bandets numre er indspillet af Metallica på albummet "Garage Inc." fra 1998.

"Årets håb" går til Katinka, som synger på dansk og spiller ukulele, mens Liss får prisen som "årets orkester".

Aske Zidore, der producerer musik for Choir of Young Believers og CTM, er "årets producer".

/ritzau/

 

Kommuner giver misvisende oplysninger om integrationsydelse

 

København. Det er forkert, forældet eller forvirrende. Sådan lyder dommen over de kommunale hjemmesider, som borgerne kan klikke ind på for at finde ud af, om de har ret til kontanthjælp eller den markant lavere integrationsydelse.

Advokater frygter, at det kan føre til fejl i sagsbehandlingen og ende med, at flere danskere havner ulovligt på integrationsydelse. Det skriver Politiken søndag.

Konklusionen kommer efter et tjek af landets ti største kommuners hjemmesider, som Politiken har foretaget i samarbejde med flere jurister.

Sidste år erkendte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at danske statsborgere i nogle tilfælde i strid med EU-retten var blevet sat på den omstridte ydelse, og at loven nu skal tolkes anderledes.

Men flere hjemmesider er ikke blevet opdateret efter ministerens erkendelse.

Nadja Schou Lauridsen, som er jurist i Tænketanken Europa, har gennemgået hjemmesiderne for Politiken.

Hun konkluderer, at nogle af siderne slet ikke nævner integrationsydelsen, mens en række ikke er opdateret med den nye tolkning af reglerne.

- Så når borgerne klikker ind på hjemmesiden, får de forkerte oplysninger, siger hun til Politiken.

Hun får opbakning af lektor i EU-ret ved Syddansk Universitet Peter Starup:

- Kommunernes beskrivelser på hjemmesiderne er generelt misvisende. I intet tilfælde er der redegjort præcist for borgernes rettigheder, og man har tilsyneladende ikke fået opdateret beskrivelserne efter den seneste praksisændring, siger han til avisen.

Han påpeger samtidig, at Borger.dk redegør "så overordnet for rettighederne, at borgerne stort set ingen vejledning får", ligesom den offentlige side for borgere over hele landet linker til en gammel orientering på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Line Barfod, som er advokat og tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, sætter spørgsmålstegn ved, om sagsbehandlerne også handler ud fra de forældede retningslinjer.

- Hvis de ikke får at vide, at der er kommet et orienteringsbrev fra ministeren, så følger de det jo ikke. Og så sidder der folk, som ikke får den individuelle vurdering, de har krav på, siger hun til Politiken.

/ritzau/

 

Trump og Merkel ønsker fair betalinger til Nato

 

Berlin. Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger ifølge Reuters, at den amerikanske præsident, Donald Trump, og hun i en telefonsamtale har fastslået, at de er enige om Nato-alliancens fundamentale betydning.

De to ledere siger i en fælles erklæring, at de også er enige om, at det amerikansk-tyske samarbejde har meget stor betydning for landenes fælles sikkerhed.

Endelig understreger de, at USA og Tyskland skal intensivere kampen mod terrorisme og voldelig ekstremisme.

- Vi skal øge samarbejdet om at stabilisere konfliktområder, skriver Det Hvide Hus i erklæringen.

Merkel siger, at hun er enig med Trump om, at Natos medlemslande skal betale deres fair andel af udgifterne til "vores kollektive sikkerhed".

Det har været en mærkesag for Trump at få Natos medlemslande til at betale en større andel af udgifterne til forsvarsalliancen.

Trump har tidligere kritiseret Nato for at være en forældet organisation.

Trump har også langet ud efter Tysklands forbundskansler, som ifølge den amerikanske præsident begik en "meget katastrofal fejl" ved at åbne grænserne for flygtninge.

I 2015 kom knap 900.000 asylansøgere til Tyskland.

Frankrigs præsident, François Hollande, som også talte i telefon med Trump lørdag, advarer den nye amerikanske administration mod protektionisme i forhold til omverdenen.

Han understreger samtidig, at demokratiske principper må respekteres.

- I en ustabil og usikker verden vil det være et blindspor at lukke sig om sig selv, sagde Hollande i sin første officielle telefonsamtale med den amerikanske leder ifølge en presseerklæring fra den franske præsidents kontor.

Den nye amerikanske præsident begyndte allerede tidligt på dagen telefonsamtaler med udenlandske ledere. Ud over Merkel og Hollande talte Trump også tale med Ruslands præsident, Vladimir Putin, Japans premierminister, Shinzo Abe, og Australiens premierminister, Malcolm Turnbull.

/ritzau/Reuters

 

 

44-årig mand blev fundet livløs i detentionen i Aalborg

Aalborg. En 44-årig mand blev lørdag morgen fundet livløs i detentionen på politigården i Aalborg. Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed i en pressemeddelelse, skriver Nordjyske.dk.

Manden blev fundet omkring klokken 06. Der blev straks ydet førstehjælp og tilkaldt en ambulance, som kørte manden til Aalborg Universitetshospital.

Men klokken 14.10 afgik den 44-årige mand ved døden.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed blev underrettet, da manden blev fundet, og overtog straks sagen. Det er proceduren, når en person er kommet alvorligt til skade eller er afgået ved døden i politiets varetægt.

Derfor blev der samtidig sendt efterforskere til politigården i Aalborg.

Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

Når undersøgelsen er afsluttet vil der blive lavet en redegørelse om sagen til Statsadvokaten i Viborg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.