Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mens du sov: Frankrig frygtede Le Pen-sejr - havde kriseplan klar

Ministre, politi og embedsmænd skulle sørge for, at Frankrig ville overleve sejr til Le Pen ved præsidentvalg, Macron øjner flertal i parlament forud for valg og Trump indfører sanktioner mod Venezuelas højesteret. Få overblikket over nattens historier her.

Arkivfoto
Arkivfoto

Frankrig optegnede kriseplan i tilfælde af Le Pen-sejr

Franske myndigheder og politikere havde udtænkt en plan, der skulle "beskytte republikken", hvis den stærkt EU- og indvandringskritiske Marine Le Pen blev valgt som landets præsident.

Det skriver franske medier ifølge The Guardian.

- Filosofien og det altoverskyggende mål var, at vi skulle opretholde freden, mens vi også respekterede forfatningens regler, siger en højtstående embedsmand til magasinet l'Obs.

Magasinet citerer tre anonyme kilder med kendskab til planen, der skulle være trådt i kraft, hvis Le Pen var løbet med sejren i stedet for Emmanuel Macron.

Planen var angiveligt udtænkt i en sluttet kreds af ministre og højtstående embedsmænd.

Den skulle primært forhindre, at der opstod alvorlig uro i de franske gader. Desuden skulle parlamentet hasteindkaldes, mens den afgående premierminister skulle blive siddende.

Politi og efterretningstjenester var især bekymret for, at "ekstrem vold" ville bryde ud i gaderne - anført af især venstreorienterede demonstranter.

Avisen Le Parisien skriver, at et notat, der stammer fra før første valgrunde 23. april, beskriver, hvordan "alle lokale ansvarlige for den offentlige orden og sikkerhed udtrykker bekymring".

21. april blev regionale politichefer bedt om at fremlægge deres planer for at holde folk i ro før, under og efter valghandlingen, skriver l'Obs.

To dage før anden valgrunde advarede Frankrigs nationale direktorat for offentlighedens sikkerhed om, at demonstranter var klar til at bruge "fyrværkeri, mortérgranat er og brandbomber".

Marine Le Pen endte med at tabe præsidentvalget stort, men hun annoncerede torsdag, at hun stiller op til parlamentsvalget i juni.

Le Pen siger ifølge det franske nyhedsbureau AFP, at hun vil stille op i den nordfranske valgkreds Henin-Beaumont, hvor hendes parti, Front National, normalt står stærkt.

/ritzau/

 

Trump indfører sanktioner mod Venezuelas højesteret

Arkiv: Venezuelas højesteretspræsident Maikel Moreno.
Arkiv: Venezuelas højesteretspræsident Maikel Moreno.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration indførte torsdag hårde sanktioner mod otte medlemmer af højesteretten i det dybt uroplagede land Venezuela.

Det sker som reaktion på, at højesteret tidligere på året fratog magten fra den oppositionsledede kongres, oplyser amerikanske regeringskilder.

De nye sanktioner skal øge presset på den omstridte venstreregering, der ledes af Nicolas Maduro. Utilfredshed med præsidenten har gennem den seneste tid fået adskillige tusinde til at gå på gaden i protest.

I løbet af de seneste seks uger har mindst 44 personer mistet livet under demonstrationerne.

Den venezuelanske udenrigsminister, Delcy Rodriguez, kalder det "skandaløst og uacceptabelt", at USA indfører sanktioner mod en suveræn og uafhængig nation.

Urolighederne i Venezuela brød for alvor ud, da landets højesteret, der består af lutter Maduro-loyalister, fravristede magten fra kongressen sent i marts.

Manøvren udløste fordømmelser over hele verden. Oppositionen i Venezuela fik magten i kongressen ved valget i 2015 under en historisk økonomisk og social krise i det sydamerikanske land.

- Det venezuelanske folk lider under en økonomi, der er kollapset takket være regeringens dårlige ledelse og korruption, siger USA's finansminister, Steven Mnuchin, på et pressemøde torsdag.

- Medlemmer af landets højesteret har forværret situationen ved at blande sig i lovgivernes magtudøvelse, tilføjer Mnuchin.

En af dem, der bliver ramt af sanktionerne, er Maikel Moreno. Ud over at være en af Maduros mest trofaste støtter, så blev han også udpeget som præsident for højesteret i februar.

Sanktionerne betyder blandt andet, at medlemmerne vil blive forhindret indrejse til USA. Samtidig vil det blive forbudt for dem at drive virksomhed med alle amerikanske statsborgere.

/ritzau/Reuters

 

Målinger: Macron øjner flertal i parlament forud for valg

Et flertal i parlamentet ser ud til at være inden for rækkevidde for den nyvalgte franske præsident, Emmanuel Macron, forud for parlamentsvalget i juni.

Det viser meningsmålinger torsdag.

Macron blev en sikker vinder ved præsidentvalget 7. maj og leverede dermed et alvorlig slag mod de etablerede partier, der skiftevis gennem årtier har haft regeringsmagten.

Men Macron har brug for et flertal i parlamentet, hvis hans spirende parti, La Republique en Marche, skal have mulighed for at gennemføre dets politik i det splittede land.

En måling fra OpinionWay/ORPI viser, at partiet vil få 27 procent af stemmerne i den første runde af valget til nationalforsamlingen 11. juni.

Målingen forudser, at Macrons parti vil sikre sig mellem 280 og 300 sæder i parlamentets underhus ved anden runde 18. juni. Der kræves 289 sæder for at opnå et absolut flertal.

To andre målinger viser, at Macrons parti vil få 32 procent af stemmerne ved første runde af valget. Dermed går partiet frem med henholdsvis tre og syv procentpoint sammenlignet med målinger foretaget 11. maj og 7. maj.

En fjerde måling viser imidlertid, at blot 45 procent af vælgerne har tillid til Emmanuel Macron som præsident. Endnu færre har ifølge målingen tillid til premierminister Edouard Philippe.

/ritzau/Reuters.

 

Japans kabinet tillader kejser Akihito at abdicere

Kabinettet i Japan har godkendt et lovforslag, der tillader, at kejseren abdicerer.

Forslaget er underskrevet af premierminister Shinzo Abes kabinet, oplyser chefsekretær Yoshihide Suga til journalister.

Loven bliver nu sendt videre til parlamentet til drøftelse og endelig godkendelse.

Lovændringen kommer, måneder efter at flere førende medier i Japan i januar skrev, at kejser Akihito planlægger at abdicere i begyndelsen af 2019.

Herefter vil hans søn, kronprins Naruhito, angiveligt overtage tronen.

Det er ikke sket tidligere i de seneste 200 år, at en kejser i Japan er abdiceret.

Den 83-årige kejser Akihito holdt en sjælden tale i august sidste år, hvor han antydede, at han havde et ønske om at abdicere.

Han sagde, at han muligvis ikke ville kunne klare at passe sine pligter på grund af sin høje alder og svigtende helbred.

En række af Japans førende aviser - Yomiuri, Asahi, Mainichi og Nikkei - citerede i begyndelsen af året unavngivne kilder for, at den 56-årige kronprins Naruhito vil efterfølge sin far nytårsdag 2019.

Den nuværende japanske lovgivning indeholder ingen bestemmelse om abdikation, hvorfor et sådant skridt kræver, at politikerne udarbejder en ændring for at gøre det muligt.

En abdikation er ømtålelig på baggrund af Japans nyere historie. Japanernes aggressive angrebskrig i forbindelse med Anden Verdenskrig blev ført i kejser Hirohitos navn.

Hirohito, som var far til Akihito, døde i 1989. Historikere og politiske iagttagere mener, at der kan blive rippet for meget op i fortiden ved et utraditionelt tronskifte.

Den japanske kejserfamilie har siddet på tronen i over 2600 år.

Kejserfamilien har ifølge sin egen officielle tidsregning regeret Japan i næsten 2700 år - lige fra den legendariske kejser Jimmu, der siges at være kommet til magten 660 år før vor tidsregning og nedstamme fra solen.

Kejseren betragtes som guddommelig og er ifølge konstitutionen et statssymbol og forenende for folket, selv om han ingen formel politisk magt har.

/ritzau/AFP

 

Grækere kaster skyts mod politiet i vrede over stramninger

Det førte til voldelige protester i Athen torsdag aften, da Grækenlands parlament vedtog nye stramninger.

Forud for afstemningen var tusindvis af mennesker samlet uden for parlamentet i hjertet af den græske hovedstad for at demonstrere mod de nye stramninger.

Ifølge politiet deltog flere end 10.000 mennesker i demonstrationen, mens lovgivere vedtog nye pensionsnedskæringer og forhøjelser af skatter.

Tv-billeder fra stedet viser hætteklædte unge, der kaster molotovcocktails mod politiet, som svarer igen med tåregas.

Regeringen i det gældsplagede land håber, at stramningerne vil sikre nye udbetalinger fra den låneramme, som eurolandene, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank tidligere har stillet til rådighed for Grækenland.

Med et flertal på 153 fra den regerende koalition vedtog parlamentet pensionsnedskæringer og skatteforhøjelser for 4,9 milliarder euro - eller knap 36,5 milliarder kroner - i årene fra 2018 til 2021.

128 stemte imod stramningerne, mens 17 parlamentsmedlemmer fra det højreekstreme parti Gyldent Daggry var fraværende grundet karantæne.

I begyndelsen af maj nåede Grækenland og landets udenlandske kreditorer til enighed om en række reformer, som regeringen i Athen skal gennemføre, for at eurolandenes finansministre siger god for, at der udbetales nye rater fra lånerammen.

Grækenland skal i juli tilbagebetale 7,5 milliarder euro i afdrag på et tidligere lån.

Finansministrenes næste møde er aftalt til 22. maj.

Parterne har talt sammen siden oktober. Forventningen var, at en aftale kunne være i hus inden årsskiftet.

Men uenighed mellem EU og IMF om, hvor store krav kreditorerne kan tillade sig at stille til Grækenland, har trukket det hele i langdrag.

Den seneste redningspakke til Grækenland på 86 milliarder euro blev vedtaget i august 2015 og løber i tre år.

/ritzau/AFP

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.