Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Menneskesmuglere tipper myndigheder om overfyldte både

Flygtninge i overfyldte både på vej mod Europa bliver ofte reddet af kystvagter og flådefartøjer. De mange eftersøgninger og redningsaktioner gør det lettere for menneskesmuglere at sende flygtninge på den farlige rejse fra Afrika til Europa.

Et screendump viser den italienske kystvagt kaste redningsveste til flytgninge på en overfyldt båd. Foto: AFP
Et screendump viser den italienske kystvagt kaste redningsveste til flytgninge på en overfyldt båd. Foto: AFP

Inden menneskesmuglere sender bådflygtninge på farefulde rejser over Middelhavet, informerer de på forhånd de italienske myndigheder, så de overfyldte både kan blive samlet op af kystvagter og flådefartøjer.

Bagmændene er efterhånden så sikre på, at personerne ombord på bådene vil blive reddet, at de har mindre brændstof ombord, når de sejler fra Nordafrika. Det siger en tidligere leder i den britiske udlændingeservice, skriver The Telegraph.

Graham Lee, som også var særlig rådgiver for den europæiske grænseagentur, Frontex, har udtrykt bekymring for, at eftersøgninger og redningsaktionerne på Middelhavet simpelthen gør det lettere for menneskesmuglerne at handle med de dødsensfarlige rejser.

Onsdag opfordrede FN de europæiske lande til at øge eftersøgnings- og redningsaktionerne, efter at 400 migranter døde søndag, da en overfyldt båd kæntrede ud for Libyens kyst.

Særligt Storbritannien er imod flere redningsaktioner, fordi de kan få flere migranter til at risikere deres liv.

»Min fornemmelse er, at bagmændene ofte ringer til de italienske myndigheder på forhånd og siger, at bådene er på vej. De fylder ikke så meget brændstof på bådene, som de normalt gør, fordi de forventer at blive samlet op,« siger Graham Leese, der i dag arbejder som rådgiver på områder som grænsekontrol og indvandring, i et interview med The Telegraph.

De italienske myndigheder har oplyst, at der allerede i år er kommet mere en 15.000 migranter, og at tallene forventes at blive langt højere i de kommende måneder, hvor sommervejret gør det lettere for bådene at krydse havet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.