Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Menneskesmuglere skifter fiskerbåde ud med fragtskibe

Kyniske menneskesmuglere har skiftet synkefærdige fiskerbåde ud med gamle fragtskibe, hvor flere hundrede flygtninge og emigranter stuves sammen for at nå Europa.

Somaliske emmigranter på en fiskerbåd ved Malta i 2009.
Somaliske emmigranter på en fiskerbåd ved Malta i 2009.

ITALIEN: Fragtskibet »Ezadeen« blev oprindeligt bygget til at fragte levende dyr. Nu har det formentligt foretaget sin sidste rejse med flere end 400 flygtninge og emigranter, der hjælpeløse og sammenstuvet som kvæg var overladt til skibets autopilot og en uvis skæbne.

Besætningen på det 50 år gamle fragtskib havde for længst forladt »Ezadeen«, da redningsfolk fra den italienske kystvagt fredag morgen blev firet ned på skibet fra en helikopter for overtage kontrollen med det.

»Ezadeen«, der formentlig kom fra en tyrkisk havn med sin menneskelast, er indregistreret i den vestafrikanske stat Sierra Leone, ejes af et selskab i Libanon og er udtryk for en ny tendens.

Dets opdukken i italiensk farvand er det seneste eksempel på, hvordan kyniske menneskesmuglere nu anvender langt større skibe end tidligere for at nå frem til Europa - først og fremmest til Italien. Som en kilde i den italienske søredningstjeneste siger til BBC: »Det lader til at være en ny trend«.

Også i FNs flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er man opmærksom på fænomenet.

»Vi har i løbet af de seneste to måneder set en stigning i antallet af gamle fragtskibe, der anvendes til at smugle mennesker. Sædvanligvis har de overhovedet ikke noget elektronisk udstyr om bord,« siger Carlotta Sami, der er talskvinde for UNHCR, til Reuters.

Det var dog ikke tilfældet med »Ezadeen«. Efter besætningen havde forladt skibet, blev den italienske kystvagt alarmeret af et opkald over skibets radio fra en af de om bordværende, der ifølge BBC sagde: »Vi har ingen besætning, vi har kurs mod den italienske kyst og vi har ingen til at styre skibet«.

Et islandsk kystvagtfartøj, »Tyr«, der deltager i EUs grænseagentur Frontex’ rednings- og overvågningsaktion ved Italien, har ifølge BBC allerede været involveret fire redningsaktioner med gamle fragtskibe, siden det blev indsat i begyndelsen af december.

I sidste uge blev det moldovisk indregistrerede fragtskib »Blue Sky M« sejlet til den italienske havneby Gallipoli med 970 flygtninge og emigranter om bord, efter dets besætning havde forladt skibet i italiensk farvand og slået autopiloten til.

Den græske kystvagt ved Korfu blev som den første opmærksom på »Blue Sky M«, efter en af de ombordværende havde slået alarm over 112 og sagt noget om bevæbnede mænd på skibet, og at der var mangel på mad til de mange hundrede mennesker om bord.

Grækerne sendte en fregat og et kystbevogtningsfartøj frem til »Blue Sky M«, men lod det sejle ud af græsk farvand og ind i italiensk, og overlod dermed ansvaret til italienerne.

»Blue Sky M« er bygget i 1976 og har de seneste måneder sejlet uden nogen form for sikkerhedsgodkendelse. BBC skriver, at det firma, der var hyret til at forsyne skibet med sikkerhedscertifikat, trak sig fra opgaven for flere måneder siden.

Menneskesmuglerne tager mellem 1.000 og 2.000 dollar for turen til Europa, og ifølge FN har Italien alene i 2014 modtaget op mod 160.000 flygtninge og emigranter, der er ankommet i både eller er blevet reddet i land.

Flere end 3.000 mennesker vurderes at være druknet i forsøget på at nå Europa.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.