Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Menneskejagt i Paris: Formodet terrorkæreste fortsat på flugt

Skæbnen for kæresten til den dræbte gidseltager fra den jødiske butik i Paris, 26-årige Hayat Boumedien, er stadig uvis. Hun er efterlyst i forbindelse med drabet på en kvindelig politibetjent torsdag.

Fransk politi jagter Hayat Boumeddiene (tv). Til højre ses hendes nu dræbte kæreste Amedy Coulibaly, der var gidseltager i den jødiske butik i Paris.
Fransk politi jagter Hayat Boumeddiene (tv). Til højre ses hendes nu dræbte kæreste Amedy Coulibaly, der var gidseltager i den jødiske butik i Paris.

FRANKRIG: Fransk politi er trods to befrielsesaktioner og tre gidseltageres død næppe færdige med at eftersøge personer tilknyttet den terrorcelle, som menes at have udført onsdagens massakre på tidsskriftet Charlie Hebdo og nedskydningen af en kvindelig politibetjent i Paris torsdag.

Læs livebloggen: Følg med i situationen i Paris minut for minut

Ifølge CNN lykkedes det en fjerde gidseltager at flygte fra den jødiske butik i Paris, hvor den afrikansk fødte Amedy Coulibalys fredag holdt et antal gidsler, inden han kort efter klokken 17 blev dræbt, da specialstyrker stormede butikken.

Og det var altså midt i det kaos, at det angiveligt lykkedes en fjerde gidseltager, den dræbte gidseltager Amedy Coulibalys 26-årige kæreste, Hayat Boumedien, at undslippe sammen med de reddede gidsler.

The Guardian skriver, at den muligvis undslupne kvinde af politiet betegnes som »farlig og bevæbnet«, og politiet patruljerer fredag aften massivt i området omkring det jødiske supermarked.

Gidseldramaernes to andre hovedpersoner, brødrene Chérif og Said Kouachi, blev også dræbt, da specialstyrker stormede det trykkeri i Dammatin-en-Göele nord for Paris, brødrene havde forskanset sig i.

Alle tre dræbte gidseltagere tilhørte et islamistisk radikaliseret netværk, der havde specialiseret sig i at sende »hellige krigere« til Irak. Men netværket havde altså også en fjerde person, der har menes at have været med i de sidste dages terroraktioner i Frankrig: Hayat Boumedien, der fortsat er på fri fod fredag aften dansk tid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.