Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mellemøstekspert: Retfærdigheden vil aldrig ske fyldest i Syrien

En engelsk professor i mellemøsthistorie mener, at den arabiske verden er fanget i en destruktiv spiral, hvor bunden endnu ikke er nået, og at syrerne må affinde sig med Assad og med aldrig at opnå retfærdighed, hvis landet skal gøre sig håb om fred.

»Der kommer ikke noget regimeskifte i Syrien. Rusland og Iran har involveret sig med tropper på landjorden og er villige til at gøre, hvad der skal til, for at sikre Assad. Der bør Vesten anerkende, at man har tabt,« siger Eugene Rogan.
»Der kommer ikke noget regimeskifte i Syrien. Rusland og Iran har involveret sig med tropper på landjorden og er villige til at gøre, hvad der skal til, for at sikre Assad. Der bør Vesten anerkende, at man har tabt,« siger Eugene Rogan.

Eugene Rogan er professor i Mellemøstens moderne historie, leder af Oxford Universitys Center for Mellemøststudier og forfatter til en lang række bøger om regionens historie. Hans mere end 700 sider lange bog Arabernes Historie er netop oversat til dansk. Da Berlingske møder ham i den anledning, lægger han ikke skjul på, at den arabiske verden oplever en historisk krise.

”Regionen er fanget i en destruktiv nedadgående spiral, hvor bunden endnu ikke er nået. Araberne har aldrig oplevet så barsk en periode som de seneste 15 år. Alene statistikken viser det. I Syrien er mellem syv og otte millioner fordrevne fra deres hjem, en million er det i Yemen, flere millioner er internt fordrevne i Irak, og antallet af dræbte i regionens krige overstiger en halv million.”

Centralt i regionens moderne historie er visionen om en fælles arabisk identitet og nation. Rogan fortæller, at drømmen led nederlag i 1970erne, hvor islam kom til at spille en stadig større rolle, efter at de arabiske lande havde tabt alle krige mod Israel, og nationalstaterne vendte sig indad. Men det ændrede sig ifølge Rogan under det arabiske forår.

”Det interessante i 2011 var, hvordan de demonstrationer, der opstod i Tunesien, inspirerede folk i Egypten. Egypten og Tunesien inspirerede derefter folk i resten af den arabiske verden på en måde, som eksempelvis kommunismens fald slet ikke havde gjort. Araberne fulgte interesseret med i revolutionerne i Østeuropa og glædede sig over det, men kunne ikke forestille sig selv at gøre noget tilsvarende.”

Imidlertid endte det arabiske forår for en række landes vedkommende med militærkup eller borgerkrige.

”Vi har lært, at sådanne revolutioner skaber et magtvakuum, som lettere udfyldes af mænd med våben end mænd med idéer. Derfor har man set, at revolutionerne i vid udstrækning har ført til regionale konflikter eller borgerkrig,” siger Rogan.

I forhold til Syrien er Rogan langt fra optimistisk, hvad angår mange vestlige lederes ønsker om at komme af med landets diktator, Bashar al-Assad.

”Der kommer ikke noget regimeskifte i Syrien. Rusland og Iran har involveret sig med tropper på landjorden og er villige til at gøre, hvad der skal til, for at sikre Assad. Der bør Vesten anerkende, at man har tabt. Det primære bør være at få stoppet kampene for enhver pris,” siger han og fortsætter:

”Hvis jeg skal være helt pragmatisk, mener jeg, at man bliver nødt til at anerkende, at retfærdigheden ikke kommer til at ske fyldest i Syrien. Der vil ikke være nogen retfærdighed for de hundredetusinder dræbte. Jeg tror, at syrerne bliver nødt til at acceptere, at de ikke får retfærdighed, hvis de vil have en fremtid. Jeg er absolut ikke nogen apologet for Assad-regimet, som jeg mener, har begået forfærdelige forbrydelser, der totalt underminerer dets legitimitet. Men et af problemerne, som Vesten står over for, er, at man ikke har noget alternativ. Der er ingen Nelson Mandela i Syrien.”

Trods de store udfordringer mener Rogan dog ikke, man bør sortmale situationen fuldstændig. Han peger på, at det arabiske forår faktisk førte til en positiv udvikling i Tunesien, der har en demokratisk valgt regering, hvor også islamiske partier indgår.

”Man kan også overvurdere krisen. Der er fire-fem lande lige nu, der er i alvorlige vanskeligheder: Libyen, Syrien, Irak, Yemen og de palæstinensiske områder. Så er der nogle, som er under intenst pres, men stadig klarer sig, eksempelvis Jordan og Libanon. Men resten klarer sig faktisk OK. En del har absolut ubehagelige regimer, som dog stadig formår at levere sikkerhed og give deres befolkninger en acceptabel levestandard.”

Adspurgt om, hvad hans rædselsscenarie for den arabiske verden er, falder svaret prompte.

”At den negative spiral fortsætter uden intervention fra de regionale magter og det internationale samfund med henblik på genbosættelse og genopbygning. Hvis den negative udvikling fortsætter, tror jeg heller ikke, at krig i Irak, Yemen og Libyen er usandsynligt,” siger han og fortsætter:

”Det optimistiske scenarie er en koordineret international indsats for at få sat en stopper for blodsudgydelserne, særligt i Syrien, og en stor indsats for at få genopbygget landet og få flygtningene genbosat. Dernæst en politisk proces, hvor alle partier tvinges til at være mere ansvarlige og løse deres problemer uden voldsanvendelse. Men tiden er desværre ikke på Syrien, Libyen eller Yemens side. Der er allerede en hel generation af børn, som er vokset op uden uddannelse,” siger han og tilføjer:

”Og så håber jeg, at det tunesiske eksperiment fortsætter og vil tjene som en rollemodel. For der er intet, Vesten kan tilbyde, som vil være lige så godt som en hjemmedyrket arabisk løsning på regionens konflikter.”

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.