Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mellem katapulter og bjælkehytter: Russisk politi advarer Putin-kritiske demonstranter

Russisk oppositionspolitiker trodser myndighederne og indkalder til demonstration nær Kreml i Moskva.

Russian leading opposition figure Alexei Navalny gestures during a break in a hearing in the slander lawsuit filed against him by Russian businessman Alisher Usmanov, in a court in Moscow, Russia, May 30, 2017. REUTERS/Sergei Karpukhin
Russian leading opposition figure Alexei Navalny gestures during a break in a hearing in the slander lawsuit filed against him by Russian businessman Alisher Usmanov, in a court in Moscow, Russia, May 30, 2017. REUTERS/Sergei Karpukhin

Den planlagte forsamling er ulovlig, og politiet vil tage de »nødvendige forholdsregler« for at forhindre den.

Sådan lyder advarslen fra russisk politi forud for en oppositionsdemostration i Moskva senere i dag.

Men den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj står fast på sin plan. Han har indkaldt sine støtter til protestmøde på Tverskaja-gaden få hundrede meter fra præsidentadministrationen i Kreml.

Dermed er der igen risiko for sammenstød mellem demonstranter og politi i den russiske hovedstad.

I marts endte en lignende demonstration med over 1.000 anholdte og 15 dage i arresten til Aleksej Navalnyj.

Denne gang var der ellers lagt op til et politisk møde under mere fredelige forhold, men det har et politisk pokerspil de seneste døgn sat en stopper for.

Myndighederne gav i sidste uge oppositionen tilladelse til at holde en demonstration et andet sted i byen. Det var da også planen indtil sent søndag aften. Da meddelte oppositionslederen imidlertid, at demonstrationen er flyttet til den centrale Tverskaja-gade.

Politisk poker

Årsagen er ifølge Navalnyj, at myndighederne har saboteret afholdelsen af det ellers tilladte møde. Han siger, at leverandører af scene- og lydudstyr har modtaget trusler om økonomisk ruin, hvis de leverer nogen former for lydudstyr til oppositionen. Dermed ville demonstrationen reelt blive uden mulighed for at holde taler, lyder det fra oppositionen.

»Sådan er Kreml-tyvenes kurage. Hold jeres møde men uden scene, uden lyd og uden lys. I kan stå der i grøften - men holde taler, det må I ikke,« sagde Navalnyj i aftes på sin videoblog.

Med det kompromisløse modsvar satser Navalnyj på, at det vil være vanskeligt for politiet at masseanholde demonstranter, der »går tur« på hovedgaden under det russiske flag på dagen, hvor Ruslands fejrer sin forfatningsdag. Men det sker også med fare for at optrappe situationen.

Bystyret i Moskva har nemlig også forberedt store begivenheder samme dag.

Oppositionsdemonstrationen ramler således sammen med en planlagt en historisk festival med katapulter fra Middelalderen, uniformer og kanoner fra Første Verdenskrig og centralasiatiske nomadetelte på Tverskajagaden.

Samtidig har aktivister fra det regerende parti planlagt en opvisning sammen med russiske spetsnats-elitesoldater i Gorkijparken.

Advarsel til »marionetter«

Dagens demonstration er længe blevet set som en styrkeprøve forud for præsidentvalget om ni måneder.

Aleksej Navalnyj - en svoren modstander af Vladimir Putin - ønsker at opstille ved valget. Det afviser myndighederne foreløbigt med henvisning til en tidligere dom. Navalnyj blev i april for anden gang overfaldet med et antiseptisk farvestof og indlagt med øjenskader.

De seneste demonstrationer 26. marts øgede imidlertid presset på magthaverne i den sag. Her samlede Navalnyj ifølge konservartive skøn 60.000 mennesker i 80 byer til den største oppositionsdemonstration i fem år.

Magthaverne ønsker ikke en gentagelse. De har de seneste uger brugt skatterubler på en storstilet kampagne mod deltagelse i oppositionsdemostrationer. I Moskva og Skt. Petersborg advarer plakater ved busstoppesteder folk mod at blive »marionetter« for dunkle interesser ved at deltage i politiske møder.

Det har dog ikke forhindret Navalnyjs støtter at indkalde til demonstrationer i over 100 russiske byer i dag.

Men ikke alle Putin-kritikere bryder sig om Navalnyjs konfrontatoriske kurs, og mange er bange for anholdelser. De seneste år har Vladimir Putins regerende parti skærpet straffen for deltagelse i demonstrationer, som myndighederne ikke har tilladt. En lov fra 2014 åbner for op til fem års fængsel for deltagelse i fredelige, men ikke-tilladte demonstrationer, hvis overtrædelsen sker tredje gang.

»Ordensmagten vil tage alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre provokation og masseuro,« lyder det i en meddelelse fra anklagemyndigheden i Moskva forud for demonstrationen.

Den ventes at begynde klokken 13 dansk tid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.