Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Melania Trump får ukendt erstatning for kulørt artikel

Daily Mail indgår forlig med USA's nye førstedame. Hun får undskyldning for artikel, der trækkes tilbage.

Den britiske avis Daily Mail skal betale USA's nye førstedame, Melania Trump, et ukendt beløb i erstatning for en artikel i sommeren 2016 om hendes forhenværende arbejde som professionel model.
Den britiske avis Daily Mail skal betale USA's nye førstedame, Melania Trump, et ukendt beløb i erstatning for en artikel i sommeren 2016 om hendes forhenværende arbejde som professionel model.

Den britiske avis Daily Mail skal betale USA's nye førstedame, Melania Trump, et ukendt beløb i erstatning for en artikel i sommeren 2016 om hendes forhenværende arbejde som professionel model.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hun har sagsøgt avisens ejer for 150 millioner dollar - svarende til lidt over en milliard kroner.

Avisen indgik forlig onsdag og undskyldte i den forbindelse også for artiklen, som mediet trækker tilbage.

»Vi har aftalt at betale hende for skaderne og den indtjening, hun er gået glip af,« oplyser Daily Mail.

Ifølge avisen The Guardian skal artiklen have omhandlet, at USA's førstedame som model »tilbød flere ydelser«, end hvad der normalt forventes i branchen.

Artiklen var trykt i august 2016 på en dobbeltside i Daily Mail og florerede også på nettet. Det fremgår af en officiel udtalelse fra den britiske højesteret.

Overskriften på artiklen var ifølge Melania Trumps advokat »Saftige billeder og foruroligende spørgsmål om hans kones fortid kan afspore Trump«.

Et ældre billede af en nøgen Melania Trump, der står med front presset mod en væg og kigger ind i kameraet, var trykt ved siden af artiklen.

Af artiklen fremgik det også, at Melania og Donald Trump mødte hinanden tre år tidligere end offentligt kendt og senere »arrangerede« et første møde.

»Artiklen indeholdt falske og ærekrænkende beskyldninger mod sagsøgeren. Der blev sat spørgsmålstegn ved, hvilket slags arbejde hun udførte som professionel model,« sagde hendes advokat, John Kelly.

Han tilføjede:

»Bare tanken om, at der kan være hold i sådanne beskyldninger, er dybt krænkende og har oprevet sagsøgeren.«

Ifølge Melania Trump har historien kostet hende en potentiel indtjening på mange millioner dollar.

Ifølge en unavngiven kilde med oplysninger om forliget drejer det sig om et beløb, der er mindre end tre millioner dollar. Det svarer til omkring 21 millioner kroner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.