Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medvind til Hollande efter terrorangreb

Den franske præsident, der i lang tid har oplevet dalende meningsmålinger, er efter angrebene i Paris blevet mere populær blandt franskmændene.

Frankrigs præsident, François Hollande, er efter terrorangrebene i Paris steget i befolkningens anseelse.
Frankrigs præsident, François Hollande, er efter terrorangrebene i Paris steget i befolkningens anseelse.

FRANKRIG: Størstedelen af franskmændene er tilsyneladende tilfredse med den måde, præsident Francois Hollande har håndteret terrorangrebene i Paris i forrige uge. I hvert fald viser meningsmålinger, at den ellers historisk upopulære præsident er steget i agtelse.

Fire ud af ti franskmænd svarer i en meningsmåling foretaget 17. januar, at de billiger Hollandes linje. Det var kun to ud af ti i december, viser en måling fra FIUF-Fiducial ifølge det politiske nyhedsmagasin Le Point.

Det er den største stigning i popularitet for en fransk præsident nogensinde, skriver magasinet.

Undersøgelser tyder på, at det er Hollandes ageren efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo og gidseltagningen i et jødisk supermarked i Paris, der er skyld i hans pludselige popularitet.

Over otte ud af ti franskmænd mener, at Hollande har håndteret situationen godt, og knap seks ud af ti stoler på, at han vil komme med effektive forslag til bekæmpelsen af terror, viser en undersøgelse foretaget af Harris Interactive ifølge The Wall Street Journal.

Hollandes meningsmålinger har længe været nedadgående på grund af manglende økonomisk vækst og høj arbejdsløshed. Han har præsteret at være den franske præsident med lavest opbakning i historien.

Men den nyvundne popularitet vil blive svær at holde fast i for Hollande, vurderer Jean-Daniel Lévy, chef for politiske meningsmålinger ved Harris Interactive.

»Det vil ikke nødvendigvis betyde, at han vinder franskmændenes hjerter på den lange bane,« siger han til The Wall Street Journal.

Sådan gik det også for den tidligere norske statsminister og nuværende generalsekretær for FN, Jens Stoltenberg, efter at Anders Behring Breivik i 2011 dræbte 77 personer på Utøya og i Oslo. I månederne efter tragedien oplevede Stoltenberg en øget popularitet, hvorefter meningsmålingerne igen vendte sig mod ham.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.