Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medlemmer af højreradikal tysk gruppe får lange straffe

Medlemmer af gruppe, der gennemførte bombeangreb i 2015, er blevet idømt fængselsstraffe

En domstol i Dresden fandt det onsdag bevist, at syv mænd og en kvinde i alderen 20 til 40 år dannede den såkaldte Freital-gruppe med henblik på at gennemføre terrorangreb. Reuters/Pool
En domstol i Dresden fandt det onsdag bevist, at syv mænd og en kvinde i alderen 20 til 40 år dannede den såkaldte Freital-gruppe med henblik på at gennemføre terrorangreb. Reuters/Pool

Otte højreekstreme tyskere er blevet dømt til mellem fire og ti års fængsel, efter at de er blevet kendt skyldigt i drabsforsøg på asylsøgere og venstreorienterede politikere.

En domstol i Dresden fandt det onsdag bevist, at de tiltalte - syv mænd og en kvinde i alderen 20 til 40 år - dannede den såkaldte »Freital-gruppe« med henblik på at gennemføre terrorangreb.

Medlemmerne af gruppen gennemførte i 2015 fem bombeangreb mod boliger, hvor der var indkvarteret flygtninge, eller hvor der boede venstreorienterede politikere. To mennesker blev såret ved angrebene.

Gruppen, som havde base i det tidligere kommunistiske DDR, blev ledet af den 29-årige buschauffør Timo Schulz og den 26-årige Patrick Festing, som blandt andet arbejdede som pizzabud, fængselsstraffe på henholdsvis ti års og ni og et halvt års fængsel.

Freital ligger lidt sydvest for Dresden i delstaten Sachsen, som var arnested for den anti-islamiske bevægelse Pegida, som har stærke bånd til det EU- og fremmedkritiske højrefløjsparti AfD.

Fem andre i gruppen fik straffe på mellem fem og otte års fængsel. En mand, som var 18 år, da angrebene skete, blev idømt fire års fængsel.

Under retssagen sagde anklagemyndigheden at gruppen forsøgte at skabe frygt og nægte flygtninge og venstreorienterede retten til frihed.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.