Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medier: Nordkorea sender udstyr til kemiske våben til Syrien

En rapport fra FN konkluderer også, at nordkoreanske missilspecialister er blevet set på våbenanlæg i Syrien.

Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) har tidligere konkluderet, at der blev brugt nervegas i byen Khan Sheikhoun i april sidste år. Flere end 80 mennesker blev dræbt. Scanpix/Omar Haj Kadour/arkiv
Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) har tidligere konkluderet, at der blev brugt nervegas i byen Khan Sheikhoun i april sidste år. Flere end 80 mennesker blev dræbt. Scanpix/Omar Haj Kadour/arkiv

New York. Nordkorea har sendt udstyr, der kan bruges til fremstilling af kemiske våben, til Syrien.

Det rapporterer amerikanske medier ifølge BBC. Medierne henviser til resultater fra FN-eksperter.

Materialerne omfatter angiveligt syrebestandige fliser, ventiler og rør. Fliserne skal angiveligt bruges til at bygge faciliteter, hvor der fremstilles kemiske våben.

En endnu ikke offentliggjort rapport fra FN konkluderer også, at nordkoreanske missilspecialister er blevet set på anlæg i Syrien, hvor der bliver fremstillet våben. Det rapporterer The New York Times.

Påstandene kommer, efter nye rapporter om at syriske soldater bruger klorgas mod civile, hvilket regeringen i Syrien afviser.

Leverancerne af udstyr er blevet sendt ulovligt til Syrien fra Nordkorea, som er underlagt internationale sanktioner på grund af dets atomprogram.

Fem forsendelser blev sendt via et kinesisk handelsfirma i slutningen af 2016 og i begyndelsen af 2017. De er angiveligt del af adskillige andre forsendelser sendt i løbet af flere år. Det rapporterer The Wall Street Journal.

Rapporten er udarbejdet af et ekspertpanel i FN, som holder øje med Nordkoreas overholdelse af FN-sanktionerne.

I en rapport fra september 2017, som er offentligt tilgængelig, oplyser FN-eksperterne, at de "undersøger brugen af forbudte kemikalier, ballistiske missiler og konventionelt våbensamarbejde" mellem Syrien og Nordkorea.

I rapporten står der også, at to FN-medlemsstater havde opsnappet forsendelser med kurs mod Syrien. Indholdet var mistænkt for at komme fra Nordkoreas største eksportør af våben som del af en kontrakt med den syriske regering.

FN-talsmand Stéphane Dujarric vil ikke kommentere, om den lækkede rapport bliver offentliggjort, men siger til The New York Times:

- Det overordnede budskab må være, at alle medlemsstater har pligt og ansvar for at stå ved de sanktioner, der er blevet besluttet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.