Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Breaking news

Medier: Eftersøgt terrorkæreste forlod Frankrig for en uge siden

Frankrigs mest eftersøgte kvinde, den 26-årige Hayat Boumeddiene, er ifølge flere franske medier rejst til Syrien, inden de seneste dages terrorhandlinger fandt sted.

Hayat Boumedienne, 26, blev fredag efterlyst af fransk politi sammen med hendes nu afdøde samlever Amedy Coulibaly, 32, som stod bag gidseltagningen i det jødiske supermarked. Foto: fransk politi/handout.
Hayat Boumedienne, 26, blev fredag efterlyst af fransk politi sammen med hendes nu afdøde samlever Amedy Coulibaly, 32, som stod bag gidseltagningen i det jødiske supermarked. Foto: fransk politi/handout.

Den 26-årige Hayat Boumeddiene, som er eftersøgt efter de seneste dages terrorhandlinger i Paris, forlod muligvis Frankrig allerede 2. januar. Det rapporterer flere franske medier.

Avisen Le Monde skriver, at hun er rejst til Syrien. Hun skulle angiveligt været fløjet fra den spanske hovedstad, Madrid, til Istanbul i Tyrkiet, og herfra skulle hun have krydset grænsen til Syrien torsdag 8. januar.

Ifølge avisens oplysninger rejste hun sammen med en mand, hvis bror er efterlyst af den franske efterretningstjeneste.

Le Figaro melder også via oplysninger fra en politikilde om, at Hayat Boumeddiene har forladt landet flere dage inden, terrorhandlingerne i Frankrig fandt sted. Politikilden bekræfter over for avisen, at hun er rejst til Syrien.

Det er angiveligt myndighederne i Istanbul, der har set en kvinde ved den tyrkisk-syriske grænse torsdag, der passer på Hayat Boumeddienes signalement.

Den 26-årige kvinde er eftersøgt i Frankrig, efter hun blev koblet sammen med et drab på en politikvinde i Paris torsdag begået af hendes ekskæreste, Amedy Coulibaly.

Han stod også bag en gidseltagning i et jødisk supermarked i Paris fredag, der endte med, at han selv og fire gidsler blev dræbt.

Desuden har Hayat Boumeddiene efter alt at dømme forbindelse til de to brødre, Chérif og Said Kouachi, der stod bag onsdagens terrorangreb på satiremagasinet Charlie Hebdo, hvor 12 personer mistede livet.

Opkaldslister viser nemlig ifølge Paris’ statsanklager, Francois Molins, at Hayat Boumeddiene og Chérif Kouachis kone har ringet sammen flere end 500 gange.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.