Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medier: Britiske myndigheder advaret om mistænkt bombemand

To medstuderende advarede ifølge BBC britiske myndigheder om mistænkt selvmordsbombers hensigter.

To venner fra den mistænktes uddannelse kontaktede for fem år siden en hotline, den britiske regering har oprettet til pårørende, der er bekymret over radikaliserede individer.
To venner fra den mistænktes uddannelse kontaktede for fem år siden en hotline, den britiske regering har oprettet til pårørende, der er bekymret over radikaliserede individer.

For fem år siden fik de britiske myndigheder ifølge BBC en advarsel om, at Salman Abedi var radikaliseret islamist. Onsdag er den 22-årige mand hovedmistænkt for et selvmordsangreb, der har kostet 22 mennesker livet i Manchester.

BBC's oplysninger stammer fra en anonym socialarbejder fra det muslimske miljø i Salman Abedis lokalområde.

Socialarbejderen fortæller, at to venner fra den mistænktes uddannelse kontaktede en hotline, den britiske regering har oprettet til pårørende, der er bekymret over radikaliserede individer.

De henvendte ifølge BBC sig første gang for fem år siden og igen så sent som i år. Begge henvendelser var om Salman Abedi.

Bekymringen var, at han »støttede terrorisme« og synes, at det »var ok at være selvmordsbomber.«

Politiet ønsker ifølge en BBC-journalist ikke at udtale sig om oplysningerne.

Samme billede tegner sig i en artikel fra den amerikanske avis New York Times.

Avisen citerer en anonym ven af Salman Abedi for, at hans forældre var så bekymret for sønnens radikaliserede tendenser, at de konfiskerede hans pas.

TV-stationen NBC har tidligere fortalt, at anonyme amerikanske efterretningskilder oplyser, at også familien henvendte sig til de britiske myndigheder. De kaldte sønnen »farlig«.

Tirsdag blev en 23-årig mand tilbageholdt af politiet i en forstad til Manchester. Manden formodes i flere britiske medier at være storebror til den mistænkte gerningsmand.

Samme dag har specialstyrker i Libyen ifølge en lokal talsmand anholdt en anden bror til Salman Abedi. Denne gang er det hans lillebror Hashem Abedi.

Lillebroren blev anholdt på grund af en mistanke om forbindelser til Islamisk Stat.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.