Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medieekspert forudser stor blokade af Trumps pressemøder

Præsident Trumps opførsel over for pressen er uden fortilfælde i nyere amerikansk historie, siger forsker.

New York. Det er set før, at amerikanske præsidenter er trætte af pressen. Men præsident Donald Trumps hævnaktioner mod medierne er uden fortilfælde i nyere amerikansk historie.

Sådan lyder det fra den britisk-indiske journalist Tunku Varadarajan, som er bosat i New York og forskningsstipendiat i journalistik på den konservative tænketank Hoover Institution og tilknyttet mediet Politico.

Han har tidligere været redaktør for Newsweek International og lederskribent på den amerikanske avis Wall Street Journal.

Fredag blev CNN, New York Times, Los Angeles Times og flere andre nyhedsorganisationer forment adgang til et pressemøde i Det Hvide Hus.

Hvis Trump ikke ophæver sin blokade af de afviste medier, kan sagen sagtens ende hos domstolene, vurderer Tunku Varadarajan.

- Jeg forudser et stort medieboykot af pressemøder i Det Hvide Hus og endda sagsanlæg, som skal udfordre grundlaget for at udelukke medierne, siger han.

- En lille klike af konservative medier vil måske blive ved med at komme til pressebriefingerne. Men jeg tror ikke, at nogle af de større medier dukker op, hvis Trump ikke løfter sin blokade, lyder det.

Ifølge Tunku Varadarajan er Trumps blokade en klar optrapning af konflikten med pressen, som er et resultat af den negative omtale, han har fået af mange af de store medier igennem valgkampen.

- Det er bestemt en optrapning, som er designet til at mobbe og straffe medier, som er kritiske over for ham, hans politik og hans temperament. Trump og hans inderkreds vil vise medierne, hvem der er chefen, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.