Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: USA er på vej tilbage til slagmarken

Donald Trumps rådgivere foreslår et markant strategisk skifte i Afghanistan: Flere end 3.000 soldater skal på landjorden sikre, at USA »begynder at vinde« igen. Dertil kan komme en anmodning om soldater fra NATO-lande. Det skriver den amerikanske avis The Washington Post.

Amerikanske og afghanske soldater står med flag ved en overdragelsesceremoni i Leatherneck Camp i Lashkar Gah i Helmand-provinsen i Afghanistan 29. april 2017.
Amerikanske og afghanske soldater står med flag ved en overdragelsesceremoni i Leatherneck Camp i Lashkar Gah i Helmand-provinsen i Afghanistan 29. april 2017.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, overvejer i øjeblikket, om USA skal sætte massivt ind over for Taleban i Afghanistan. I hvert fald hvis man skal tro den amerikanske avis The Washington Post.

Ifølge avisen har præsidentens ledende militære og udenrigspolitiske rådgivere foreslået et omfattende strategisk skifte og en voldsom oprustning, der vil sætte USA tilbage til en direkte krigsførelse med terrororganisationen, der i dag kontrollerer store dele af landet.

Planen, der altså endnu ikke er godkendt af Donald Trump, vil udvide USAs militære rolle som en del af en samlet indsats for at få Taleban tilbage til forhandlingsbordet. Det oplyser en embedsmand, der som de øvrige kilder, The Washington Post henviser til, har betinget sig anonymitet.

Den nye strategi er blevet fremlagt for præsidenten, efter at Donald Trump selv har udtalt et ønske om at vende udviklingen i Afghanistan og »begynde at vinde« igen, lyder det. Med planen får Pentagon mandat til at fastsætte antallet af soldater i Afghanistan, ligesom Pentagon får lov til at øge antallet af luftangreb mod militante medlemmer af Taleban.

Mens det eksakte antal soldater vil være op til Pentagon at fastsætte, lægges der i planen op til en stigning på mindst 3.000 soldater og dertil en anmodning om et tilsvarende antal soldater fra NATO-lande, hvilket som bekendt blandt andet tæller Danmark.

Hvis Donald Trump siger ja, er der taget et stort skridt i modsat retning af den vej, som Barack Obama udstak i sin tid som præsident, hvor han forsøgte at begrænse USAs militære rolle i Afghanistan.

Det er mere end 15 år siden, at amerikanske styrker indledte krigsindsatsen i det centralasiatiske land. Alligevel har Taleban stadig magten i store dele af landet. I øjeblikket kæmper de afghanske styrker med store tab samt korruption og dårlig ledelse. Denne sårbarhed kom blandt andet til udtryk under et angreb sidste måned, hvor det lykkedes en håndfuld talebankrigere at dræbe 140 soldater i et angreb på en militærbase i det nordlige Afghanistan.

Embedsmænd udtrykker over for The Washington Post usikkerhed i forhold til, om Donald Trump vil nikke ja til planen, idet han tidligere har været kritisk i forhold til at anvende ressourcer på konflikter i andre lande. Han han dog også givet udtryk for, at han vil slå hårdt ned på terrorister.

Donald Trumps ventes at tage stilling til forslaget inden 25. maj, hvor han formentlig vil deltage i et NATO-topmøde i Bruxelles.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.