Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: Tyrkisk-ledede styrker har kontrol over hele Afrin by

Tyrkiets flag vajer nu side om side med syriske oprøreres flag i den overvejende kurdiske by Afrin i Syrien.

Tyrkiske soldater og medlemmer af Den Frie Syriske Hær i den syriske by Afrin søndag. I baggrunden vajer det tyrkiske flag. Reuters/Khalil Ashawi
Tyrkiske soldater og medlemmer af Den Frie Syriske Hær i den syriske by Afrin søndag. I baggrunden vajer det tyrkiske flag. Reuters/Khalil Ashawi

Tyrkiet og dets syriske allierede har taget kontrol med hele byen Afrin i det nordvestlige Syrien.

Det rapporterer journalister fra nyhedsbureauet AFP, der befinder sig i Afrin. Oplysningerne er ikke bekræftet hverken fra officielt hold eller fra overvågningsgruppen Sohr, der følger begivenhederne tæt.

Ifølge AFP's journalister er tyrkiske soldater og syriske oprørere, der støttes af Tyrkiet, til stede i samtlige kvarterer i byen.

Det tyrkiske flag er hejst på flere bygninger i byen, hvor det vajer side om side med syriske oprørsgruppers flag.

To tyrkiske kampvogne holder uden for en regeringsbygning. Rundt om i byen høres lyden af skud, der affyres op i luften for at fejre overtagelsen af byen, skriver AFP.

Tidligere søndag sagde den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, at »enheder fra Den Frie Syriske Hær har med støtte fra den tyrkiske hær til morgen taget fuld kontrol med Afrins centrum«.

Oplysningen om, at bymidten var indtaget, blev bekræftet af Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr).

Overvågningsgruppens leder, Rami Abdel Rahman, tilføjer over for det tyske nyhedsbureau dpa, at de tyrkiskstøttede oprørere har revet en gammel statue ned i Afrins centrum.

Statuen er et symbol på den kurdiske modstandskamp, siger han.

Et større antal civile har forladt det centrale Afrin, hvor der lyder eksplosioner i takt med, at mineryddere rykker ind.

Der er ikke tegn på sammenstød mellem de protyrkiske styrker og den kurdiske milits YPG, der tilsyneladende har trukket sig tilbage.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentarer til udviklingen fra kurdisk side.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.