Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: Rusland har i hemmelighed gjort krydsermissil klart

Ifølge The New York Times har Rusland i al hemmelighed gjort et landbaseret krydsermissil klart til brug.

Arkivfoto af russisk krydsermissil.
Arkivfoto af russisk krydsermissil.

Rusland har i al hemmelighed testet og gjort et nyt krydsermissilsystem klar til brug.

Det skriver avisen The New York Times, der har sine oplysninger fra anonyme embedsmænd i USA's regering.

Der er tale om et langtrækkende landbaseret krydsermissilsystem kaldet SSC-8.

Det landbaserede missil, som vækker bekymring i Washington, er det samme, som Obama-regeringen tilbage i 2014 sagde var blevet testet i strid med en nedrustningstraktat fra slutningen af den kolde krig.

Aftalen, som Rusland beskyldes for at bryde, blev ratificeret i 1988. Ifølge den må russerne ikke besidde eller producere landbaserede krydsermissiler med en rækkevidde på mellem 500 og 5500 kilometer.

Ifølge amerikanske kilder er Rusland nu i besiddelse af to operationelle eksemplarer af det forbudte krydsermissilsystem.

Det ene er placeret i det sydøstlige Rusland, mens der ikke er detaljer om placeringen af den nye missilbataljon.

Det blev angiveligt flyttet i december fra et testområde til den nuværende placering, hvor det er gjort operationelt.

Det russiske træk anses ifølge The New York Times som en stor udfordring for USA's præsident, Donald Trump, der har stillet et bedre forhold til Rusland og præsident Vladimir Putin i sigte.

Nyheden om det nye missilsystem kommer samme dag, som Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, trådte tilbage i kølvandet på en kontrovers om samtaler, som han har haft med Ruslands ambassadør i USA.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.